Tilridning – Helt fra bunden af Dagbog#2

Tilridning – Helt fra bunden af Dagbog#2

11. maj 2020 0 Af Karina Nymark

Jojo jeg er her stadig. Jeg har siddet med hovedet i bøgerne (løgn, har siddet og gloet ind i en PC) hver dag i 2 uger. To eksamensopgaver blev afleveret lørdag morgen, og jeg har for første gang i hvad der føles som en evighed, kunne holde weekend.

Det har betydet jeg er gået i gang med Gingers tilridning

Sødeste Ginger

Ginger er en 4 årig KNN kåret (moderen er welsh partbreed) 1er ponyhoppe, der går med sit 2. føl ved siden nu. Min mor købte hende i efteråret, og for 6 uger siden nedkom hun med det fineste hoppeføl, Nymarks Gaia.

Ginger er så smuk og mild en hest. Hun har det skønneste væsen, men er derudover meget rå. Siden vi fik hende har jeg trænet benløft (også pga smeden) som hun gør ret godt. Derudover har jeg trænet at hun skal kunne blive rørt over alt.

Godbidder eller ej

Ginger er meget (!) madglad. Jeg har haft mange overvejelser ift. at bruge godbidder til at indlære med hende. Jeg har valgt at kombinere “fjern tryk” med en godbid, og indtil videre har det fungeret ret godt.

 

Men hvor starter man med sådan en tilridning?

Jeg starter altid min træning fra jorden. Frem-signal og stop-signal, både når jeg er på højre og venstre side. Men Ginger har jeg problemer på højre side ift. min placering. Hun virker utryg/bange for mig, når jeg kommer for langt frem. Så træder flugt instinktet til, og stop-signalet fungerer ikke som det skal. Så det er helt klart et fokusområde til fremtiden.

 

Speeder og bremser

Jeg ser ingen grund til at sætte sig op på ryggen af en hest, der ikke forstår frem og stop. Det giver simpelthen ingen mening for mig, og jeg synes heller ikke man kan byde hesten det. Ginger elsker at gøre ting rigtigt (læs: hun elsker godbidder 😉 ) men de fleste heste foretrækker afslappethed kontra stress. Stress kommer oftest når heste bliver forvirrede/ikke forstår hvad der sker. Især hvis de ikke har mulighed for at flygte, men tvinges til at blive i scenariet.

 

Indparkering

Jeg har aldrig lært en hest at indparkere før. Det er et ord jeg lærte sidste år, jeg vidste ikke det var en ting. Men jeg har altid lært mine heste at være trygge ved skamlen, og at stå stille ved skamlen, når man stiger op, og når man er kommet op. Min erfaring siger mig derfor også, at der er noget galt, hvis man har en hest der ikke har lyst til at stå stille ved skamlen.

 

 

 

Skamlen

Derfor var skamlen i dag med i Ginger og min træning. Først brød hun sig ikke om at den stod tæt på hende med siden til, så vi indparkerede/lavede parade ca. 1,5 meter fra den. Herefter lavede vi paraden tættere og tættere på, og Ginger fandt da også hurtigt ud af skamlen ikke var farlig 🙂 Vi gjorde det fra begge sider. Til sidst steg jeg op på skamlen. Hun kiggede da lidt på mig da jeg sådan kom op i højden, og hun løftede hals og hoved og trådte et skridt væk med bagparten. Meget typisk reaktion, for at hun bedre kan se hvad der sker. H

un var ikke bange men nysgerrig. Men hun ville alligevel gerne have “tårnhøje mig” bedre ind i hendes synsfelt.

Jeg lod hende selvfølgelig kigge, steg ned fra skamlen og trak hende hen igen. Steg op på skamlen, og denne gang blev hun stående. Succes…!

 

Korte træningspas

Jeg går meget op i at træne fra begge sider af. I dag nåede jeg dog kun at træne at stå på skamlen fra venstre side. Det var en succes så en god måde at afslutte på. Ginger har – som så mange andre utrænede heste – ikke særlig god koncentration. Eller rettere sagt, hun har svært ved at holde koncentrationen.

Jeg prøver at holde mine træningspas med hende på 15-20 minutter. Og det virker indtil videre rigtig godt 🙂

 

 

Jeg håber jeg kan fortsætte træningen med Ginger nogenlunde kontinuerligt den sidste tid. Glæder mig meget til at se, hvor langt vi når henover sommeren. 🙂