Dårligt temperament eller dårligt trænet?

Dårligt temperament eller dårligt trænet?

10. december 2020 Af Karina Nymark

Hestes dårlige temperament bruges som argument i rigtig mange henseender. Men har hesten et dårligt temperament, eller er den bare dårligt habitueret?

Heste med dårligt temperament er i risiko for forringet velfærd. Omfanget afhænger af hvordan personer der håndterer hesten, reagerer på temperamentet. Det samme gør sig gældende med antallet af rideulykker, hvor dårlig temperament har negativ indflydelse.

Nogen siger sågar, at rolige heste ikke pådrager sig skader nær så let, og derved øger et godt temperament hestens holdbarhed.

 

Men hvornår har hesten et dårligt temperament?

Der findes meget begrænset forskning på temperament, da det er svært at måle på. Mange avlsforbund har en temperamentskarakter, men det er forskelligt hvad der ligger bag karakteren.

Man ved at temperament er overvejende miljøbestemt, men man kommer ikke udenom at en lille del er arveligt.

Der kan derfor være heste der grundet genetikken, er mere frygtsomme end andre. Disse heste reagerer voldsommere på udefrakommende stimuli såsom lyde og ting der bevæger sig.

Der kan også være heste der er meget motiverede for at fjerne pres, og dermed kan betegnes som ekstra sensible for hjælperne. Man kan forestille sig at disse heste let vil kunne ”koge over” hvis der kommer en ny rytter på, hvor signalerne gives lidt anderledes. Eller hvis de er i et setup med mange udefrakommende stimuli (påvirkninger), samtidig med rytterens signaler.

 

Bossy og besværlig

I denne måneds RidersNotebook magasin (11-20) kan man læse en artikel om hestefolks fordomme overfor hestens køn.

Der blev sat ord på de negative egenskaber folk mente hhv. vallaker, hingste og hopper havde. De negative ord der blev brugt hyppigst  ved fordommene var ”bossy” og ”besværlig”.

”Bossy” kan også forstås som dominerende eller ulydig adfærd. Ordet kan også rumme negativ fysisk feedback fra hestens side af; Eksempelvis at lægge ørerne fladt ned, eller at være ulydig overfor rytterens hjælpere og slå ud med et bagben i protest.

Ordet ”besværlig” kan rumme nærmest alt, hvor tingene ikke går helt som vi ønskede det.

En hest med et dårligt temperament vil for mange være mere ”besværlig” end en hest med et dårligt temperament.

 

Hvor kommer temperamentet fra?

Men man skylder hesten (og ikke mindst sig selv for sikkerhedens skyld), at spørge ind til, hvorfor hesten mon er sådan.

Er hesten mon besværlig, fordi den gerne vil være besværlig?
Nej det er den ikke, for det har en ikke hjernekapacitet til.

Er det mon fordi vi ikke har trænet den godt nok, så signalerne og den ønskede respons er helt kridtet op?

Er hesten mon besværlig, fordi den er forvirret? Fordi den ikke forstår de signaler den modtager?

Eller fordi noget den synes er farligt, overskygger disse signalerne?
En frygtsom hest kan hurtigt skabe farlige situationer.

 

Hesten har fra naturens side af 3 reaktionsmønstre, den kan benytte sig af for at prøve at kontrollere situationen:

  • Flugt, ofte forårsaget af frygtreaktioner.
    Den frygtsomme hest vil benytter sig af flugt som mulighed for at kontrollere situationen og flygte væk fra presset.
    Dette kan være hesten man vil betegne som nervøs. Den vil muligvis også blive betegnet besværlig, såfremt adfærden fortsætter. Begge dele kan høre under dårligt temperament.

 

  • Kamp, ofte forårsaget af pres hesten ikke kan flygte fra.
    Når hesten benytter sig af ”kamp” siger den fra på en aktiv fysisk måde. Den er i en situation hvor den umiddelbart ikke kan flygte, og vælger derfor at udtrykke sig aggressivt, for at komme af med et pres den finder ubehageligt.
    Hesten kan reagere ved at bide, jagte os, sparke både med og uden rytter, bukke, stejle osv. En hest med kamp-adfærd vil med stor sandsynlighed blive betragtet som ”bossy” og dominerende, ulydig, besværlig samt farlig. Begreber der ligger under det dårlige temperament.

 

  • Apati, også kaldet ”depression” eller ”selvlært hjælpeløshed”.
    Kommer til udtryk hos heste der har givet op, fordi de to ovenstående ikke har virket.
    Man kan her også introducere til begrebet ”flooding”. Flooding handler om at udsætte hesten for så mange ting, at den bliver ”oversvømmet” med indtryk som den umuligt kan forholde sig til, og derfor  ener med ikke at reagere overhovedet. Flooding kan have negative konsekvenser i form af apati.
    Der er risiko for at en hest der er apatisk vil blive betegnet som en hest med et godt temperament, idet den ikke udtrykker sig negativt overfor os, ved hverken at flygte eller at kæmpe.

 

Hvis heste af genetiske årsager har lettere ved at få aktiveret “flugt” og “kamp”, vil den korrekte miljøpåvirkning være en ret afgørende faktor for, om hestene på sigt kommer i kassen med skriften ”godt” eller ”dårligt” temperament.

 

Habituering (miljøtræning)

Heste har brug for indtryk for at blive stimulerede, det samme har vi mennesker. De har brug for at opleve ting, og jo mere de oplever, jo mindre frygtsomme bliver de. Jo flere gange en hest har oplevet det samme, jo mindre vil dens reaktioner være på det. Derfor vil en understimuleret hest der ikke har oplevet noget i sit liv, ofte reagere meget frygtsom i uvante omgivelser.

Det kunne eksempelvis være en 3 års der ikke har prøvet andet, end at stå på en mark med de samme 3 heste i sit liv. Når den bliver flyttet (i øvrigt alene) til en tilridningsstald, vil den med stor sandsynlighed være mere frygtsom, end 3 års der har oplevet mere i deres liv.

Det kunne også være den velredne hest, der altid bliver redet i den samme ridehal, og derfor reagerer frygtsomt når den skal gå på udendørsbanen. Det er ubehageligt som rytter, at ride på en bange hest, og det kan også ende i farlige situationer.

Hesten der rides på udendørsbane hver anden dag, er i modsætning til førnævnte hest blevet habitueret til at ride på udendørsbanen. Den er blevet trænet i det nye miljø udenfor, og er derfor vant til at gå på udendørsbanen.

 

 

Når vi vænner hesten til ting i dens omgivelser, kaldes det habituering. Jo flere stimuli (altså jo flere forskellige ting) vi udsætter hestene for, jo bedre er de habitueret.

 

 

Rule of 5:

Equitation Science (videnskaben indenfor hest) har via flere forskningsprojekter fundet frem til “rule of 5/reglen om 5”.
Reglen om 5 går ud på, at hvis en hest har prøvet den samme ting 5 forskellige steder med positivt resultat, så burde den være færdig-habitueret til denne ting.

 

 

 

Habituering mindsker frygtreaktioner

Habituering kan især mindske flugt hos hesten. En velhabitueret hest har færre frygtreaktioner, fordi habituering netop handler om at gøre hesten vant til forskellige ting og omgivelser, så den lærer den ikke behøver blive bange for dem.

Habituering er dermed også god hestevelfærd og det fremmer sikkerheden.

Ved at udsætte hesten for forskellige stimuli i forskellige situationer, kan man lære hesten tingene at kende under kontrollerede forhold. Hvis habitueringen er en succes, har man for fremtiden fjernet en stressfaktor for hesten, og mindsket risikoen for personskade.

 

Manglende habituering eller dårligt temperament?

Så hvis hesten er spændt og stresset til et udendørsstævne, og den ikke vil slappe af i overlinien og bære sig selv korrekt som derhjemme, er det så fordi hesten har et dårligt temperament?
– Eller skulle man opsøge flere scenarier, men flag og paraplyer, tilskuere med hunde, andre heste og ryttere, folk der går frem og tilbage og lyd over højtaleren, for at prøve at vænne hesten til det?

 

Hvis hesten bliver opstemt og tripper når den skal gå forbi andre heste på fold, eller hvis den vil løbe forbi andre heste på staldgangen, er det så fordi den har et dårligt temperament?
– Eller er det fordi den ikke har været vant til at omgås andre heste, eller ikke er kommet nok ud på fold den pågældende dag?

 

Hvis hesten kigger på dommertårnet på vej op ad midterlinien, eller hopper til siden hvis kritikhenteren kommer til at blafre med kritikken langs opvisningsbanen, er det så fordi hesten har et dårligt temperament?
– Eller er det fordi den ikke er vant til at skulle gå med fronten direkte mod et dommertårn og ikke er vant til hvide blafrende papirstykker?

 

Habituering er en læringsproces for hesten.

 

 

Indlæring

Hvis hesten ikke forstår hvad der forventes af den, kan den reagere uhensigtsmæssigt for vore signaler/pres:

Den kan flygte fra vores hjælpere (fra os), da presset ofte forsvinder ved flugt. Man har før set eksempler på, hvor yderligere skræmte heste kan blive, hvis presset ikke forsvinder når de flygter. En løbsk hest kan pludselig blive endnu mere løbsk, hvilket er utrolig farligt. En hest kan også blive bange for noget i miljøet, hvor vi derefter prøver at stoppe den men uden held.

Som tidligere nævnt kan en hest også vælge at  kæmpe. Det ses eksempelvis ved smertepåvirkning: Hesten der bider når man spændes gjord, fordi den har mavesår.
Eller hesten der bukker fordi den har ondt i lænden. Reaktionsmønstret for kamp kommer ligeledes, fordi hesten prøver at komme af med presset, bare på en mere aggressiv måde.

Hesten kan også forholde sig passivt og slet ikke give nogen reaktion, hvilket heller ikke giver os den ønskede adfærd.

 

 

Manglende indlæring, eller dårligt temperament?

Hvis hesten farer frem i træktovet, når vi ønsker den skal blive stående eller gående hos os, eller hvis den ikke flytter sig til siden når vi skubber til den, er det så fordi hesten har et dårligt temperament?
– Eller har den ikke lært basis signalerne ”stop” og ”flyt dig for pres” godt nok?

 

Hvis den ikke vil op i traileren, og stejler på rampen når vi prøver at få den derop, er det så fordi den har et dårligt temperament?
– Eller har man ikke trailertrænet den nok, men den trailer man vil have den op i?

 

Hvis hesten er spændt til stævne, og den løber igennem hånden og ikke reagerer korrekt på den halve parade, er det så fordi den har et dårligt temperament?
– Eller er det fordi at læringen for ”stop” signalet ikke er bedre på plads, end at det kun virker hjemme i vante omgivelser?

 

 

Rytteren kan gøre hesten tryg

Man kan lære hesten at den kan hente forudsigelighed og kontrol hos rytteren. Nogle vil kalde det, at hesten kan lære at bede rytteren om hjælp, i usikre situationer.

Hvis signalerne er indlært korrekt kan man få hesten til at ”arbejde” sig ud af alt det utrygge. Man giver den signaler den kender, og derfor ved hesten hvad den skal. Dette giver tryghed for, da hesten ved hvad der forventes af den, og den kan løse opgaven. Situationen er fra hestens side af dermed mere under kontrol, end hvis signalerne ikke er indlært stærkt nok.

Indlæringens første del er altid at hesten skal lære hvad signalet er, og hvad der ønskes ved det pågældende signal. Herefter fortsættes indlæringen ved, at hesten skal udføre det ønskede uanset hvilket miljø man er i.
Når hesten kan dette i minimum 5 forskellige miljøer, ved man at signalet er indlært som det skal.

 

 

Træning, habituering og indlæring er vigtigt

Vi er hermed tilbage til, hvor vigtigt det er at heste bliver udsat for det korrekte miljø.
Ryttere og folk der håndterer hesten, er en del af hestens miljø.

Korrekt indlæring med skarpe signaler, kombineret med habituering og generel variabel træning, er vigtige faktorer for at give hesten et bedre temperament.

Dernæst er den rette “træner” til hesten i årene op til tilridning vigtigt, og herefter rytteren da disse mennesker er forudsætninger for god indlæring og habituering.

 

 

 

 

Har du brug for hjælp til indlæring, tjek af basisøvelser, habituering eller forslag til habituering, er du altid velkommen til at skrive.