Fif til korrekt longering: Jeg har aldrig lært at longere, har du?

Fif til korrekt longering: Jeg har aldrig lært at longere, har du?

31. marts 2020 Af Karina Nymark

Find et longetov, sæt det i hestens grime eller trense, og jag den rundt i en cirkel rundt om dig. …Eller hvad? Jeg har egentlig aldrig longeret mine heste ret meget. Jeg er dog begyndt at træne min store hoppe fra jorden, og kunne derfor godt tænke mig at longere rigtigt. Helt rigtigt.

Derfor kommer der i dette blogindlæg nogle fif.

 

Sådan skal du longere

I min søgen efter longerings-viden kom der pludselig et “tilbud” op på facebook. Jeg følger Equifysio.dk og de (Rikke) laver ofte nogle informative online “lektioner”. Jeg kan klart anbefale at kigge forbi Equifysio.dk på facebook, hvis man har lyst til at få mere viden om hestens eller rytterens fysiologi. Dette blogindlæg er inspireret af Equifysios seneste gruppe-lektion “Holdbar hest – 5 trin til korrekt longering”.

 

Gode råd til korrekt longering

Når hesten longeres, ønsker vi ikke at den går ovenud f.eks. ved overgange. Nogle heste kan også gå ovenud/spænde op hvis vi longerer over bomme. Det gør min egen store hest eksempelvis. Når heste går ovenud på denne måde, slider det unødigt på hestens ryg fordi især torntappene bliver klemt sammen. Og det er jo ikke ligefrem derfor vi longere. Derfor:

  • Går din heste ovenud i overgange el.l. i longen, kan hjælpetøjler være en fordel.

Når man longerer skal man kigge efter flere ting, og disse er især vigtige hvis man benytter sig at hjælpetøjler:

  • Hestens næseryg skal altid være på eller foran lod – også mulen!
      • Hesten sænker ryggen hvis den går under lod. Så selvom det virker til bagbene arbejder godt, så arbejder ryggen bestemt ikke godt hvis hesten går under lod.

     

  • Hestens øverste nakkehvirvel (lige bag hestens ører) skal flugte med hestens lansemærke.
    • Men som Rikke fra Equifysio.dk siger: “Nogle heste er bygget så de går bedst lige under og andre lige over lansemærket. Men tommelfingerreglen er, at nakken skal flugte med hestens lansemærke.”

 

  • Hestens ryg skal bevæge sig så meget op og ned som muligt.
    • Dette kaldes “rygsvingsampitude”. Det er vigtigt at rygsvingsampituden er så høj som mulig.
    • Går hesten eksempelvis i for stærkt et tempo, vil hesten stive ryggen og der vil ikke være ret meget “op og ned” bevægelse i ryggen. Generelt ses det ved en spændt hest, at rygsvingsampituden er lav.

 

 

Hvorfor er alt dette vigtigt?

…Fordi de træningsrelaterede skader skal mindskes. Især risikoen for rygskader mindskes ved korrekt fysiologisk træning.

Hesten skal være korrekt i sin træning for at øge hestens holdbarhed. Holdbarhed er det ultimative nøgleord i al træning vi laver med hesten. Vi ønsker alle, at vores heste holder sig sunde og raske så længe som muligt. Hvis man longerer korrekt, mindskes risikoen for skader og holdbarheden øges.

 

Rikke fra Equifysio anbefaler én ugentlig træning af hesten, uden belastning af rygsøjlen (uden sadel). Det er vigtigt at hesten får mulighed for at arbejde uforstyrret gennem kroppen, og få godt med sving gennem overlinien. Rikke anbefaler dette  f.eks. kan gøres i longe, ved brug af et longesystem som Equiband. (“Ikke anbefalelsesværdig til heste med karpelæn”, citat Rikke, Equifirst).

 

Jeg selv longerer uden noget, fordi min hest er god til at tænke frem og ned af sig selv rundt på cirklen. Jeg er personligt ikke fortaler for brugen af hjælpemidler, men jeg kan sagtens de idéen med hjælpetøjler ved en hest der vil spænde unødigt op. (Så længe de bruges korrekt!) Jeg ejer da også en gammeldags fast chambon, som jeg tidligere har brugt og kan anbefale 🙂

 

 

Sporer din hest korrekt i longen?

Mange heste sporer forkert. En korrekt sporing vil sige, at hesten går med højre baghov i højre forhovs spor. På samme måde skal den gå med venstre baghov i venstre forhovs spor. Man skal altså forestille sig at bagparten bevæger sig helt lige efter forparten – også på buet spor i longen. Mange heste går assymetrisk i longen og det ses ved de ikke sporer korrekt. Vi kan hjælpe hesten til korrekt sporing ved at korrigere den, men det kræver tålmodighed.

Asymmetrisk træning slider på hesten, og muskler vil blive opbygget forkert. En hest der sporer forkert kan også let komme til at takte forkert. Sporing er altså rigtig vigtigt – ja jeg vil vove at påstå det er essentielt –  hvad angår longearbejde.

 

Mange heste smider bagparten enden ind i volten ved longering, eller ud af volten.  Det ses ved at;
1: Forparten er på et spor tættere på den der longere, end bagparten er. Her skal man prøve at prikke/flytte forparten ud af volten.
2: Bagparten er på et spor tættere på den der longerer, end forparten er. Her skal man prøve at prikke/flytte bagparten ud af volten.

Vi kan ikke rigtigt flytte bagparten ind mod os i volten, så derfor må vi prøve at skubbe forparten ud i stedet. Man kan prikke/pege på enden forpart eller bagpart med longepisken, eller man kan prøve forsigtig at kaste snoren hen imod forpart eller bagpart, for at få hesten til at flytte sig.

 

Mit råd her vil være, at man forinden lærer hesten at den skal flytte sig for let tryk. Jeg lærer mine heste igennem jordarbejde, at de skal flytte sig til siden for let tryk, både ved bagpart og forpart, på begge sider af hesten. Man kan overføre dette til sit longearbejde.

 

 

3 hurtige gode råd

  • Afspændt overlinie er vigtig. Det er vigtigt at hesten er afslappet i sin muskulatur under træningen. Er hesten ikke afspændt, vil den have svært ved både at spore korrekt samt have korrekt “rygsvingsampitude”.
  • Longer så vidt muligt uden sadel, for at give hestens ryg frihed til at arbejde. tilridningsheste er selvfølgelig undtaget. Her er der jo netop et formål med at træne hesten i at bevæge sig med sadel på.
  • Longer på så stor en volte som muligt, så hesten føler den kan være der. Kig evt. på hestens takt, holdning og sporing: Er en eller flere af disse ting ikke i orden på en 11-15 meter volte, så prøv at give hesten en større volte at arbejde på. Så holder den muligvis bedre balancen, og takten bliver derfor bedre.

 

 

Jordarbejde er fantastisk

Min personlige mening er at jord- og longearbejde er en undervurderet træningsmetode. Mange træner ikke deres heste nok fra jorden. Mange ser longearbejde som en måde at “krudte hesten af på”. Eller som en afslappet træningsmåde for rytteren/ejeren at få motioneret hesten på, en dag hvor man har travlt eller lignende.

Men prøv lige at tænkt på, hvor meget kontakt og indlæring du kan give hesten fra jorden af. Og i den anden grøft: Tænk på hvor “lidt konstruktivt” du får trænet din hest en dag i longe, hvis du ikke tager dit longearbejde seriøst.