Indhold i grovfoderet: Hvad er godt og dårligt wraphø?

Indhold i grovfoderet: Hvad er godt og dårligt wraphø?

28. august 2020 Af Karina Nymark

…Du vil blive overrasket, for der findes ikke “dårligt wraphø” (hvad indholdet angår). Nå ja bevares, du kan åbne op for en balle og så er den hel hvid af skimmelsvamp og dermed (selvfølgelig) dårlig. Det betyder at wraphøet er dårligt til alle heste, og ikke bør ikke bruges som foder. Men mere om det længere nede i artiklen.

 

Grovfoder er essentielt

Jeg ville ønske alle opstaldningssteder havde grovfoder “ad libitum” med i opstaldningsprisen. For det vigtigste i din hests foderplan er og bliver grovfoderet. Indholdet i grovfoder kan dog variere meget, og ligeledes kan kvaliteten. Det er derfor vigtigt man som hesteejer stiller krav til kvaliteten af grovfoderet. Man bør også stille krav til indholdet, og indholdet findes kun via grovfoderanalyse.

 

Heste er forskellige og har forskellige behov. Det er ikke muligt at lave en korrekt foderplan, uden at kende til indholdet i grovfoderet. Enhver med kendskab til fodring, vil opbygge foderplanen ud fra grovfoderet: Grovfoderet tildeles først. Herefter finder man ud af, hvordan grovfoderet skal suppleres med krybbefoder. Og dermed opnår man en komplet foderplan. Så krybbefoder supplerer grovfoder, ikke omvendt!

 

Det kan ikke understreges nok: Køb dit grovfoder af en forhandler, der søger for hygiejnisk god kvalitet, og får lavet analyse. Eller få eventuelt analyseret dit grovfoder selv. Grovfoder kan variere voldsomt meget i foderenheder (energi), sukkermængde, proteinmængde og ikke mindst mineralindhold.

 

 

Udsagn man ikke kan stole på, medmindre der findes grovfoderanalyse der understøtter:

“Det er wraphø lav på sukker, fordi det er lavet på en lavfruktan blanding”
Hold stop stands. Lavfruktan græsblandinger kan give et produkt, med ligeså høj sukkerindhold som andre blandinger. Det kan også give et resultat lav på sukker, men andre blandinger kan også ende ud i et produkt, der er lav på sukker.

“Det er wraphø hø høj på protein, for der er meget lucerne (alfalfa) i
Igen, hooooold it right there! Det er korrekt at lucerne er højere på protein end andre græsser. Men det samlede produkt behøver ikke være tårnhøjt på protein, bare fordi der er lucerne i frøblandingen. Andet wraphø kan også være rigtig højt på protein.

Jeg kunne blive ved, men min pointe er vist kommet ud: Man kan ikke vide hvad der er i grovfoderet, før man får det analyseret. Energi, sukker og proteinindhold afhænger af vind og vejr og høsttidspunkt m.m. Mineralerne stammer fra jorden, hvorfor nogle (planteavlere f.eks.) får lavet jordanalyse. En jordanalyse fortæller en præcist hvad marken har brug for af gødning.

 

Funfact vedr. kunstgødning:
Kunstgødning er ikke kunstigt, som ordet ellers antyder.
Det er derfor heller ikke giftigt.
Det består hovedsageligt af kvælstof og mineralerne fosfor og kalium.
Det kan dog også indeholde svovl, selen, natrium, mangan, magnesium og kobber.

 

 

 

 

Grovfoderanalyse – Findes der dårligt grovfoder?

Findes der så analytisk dårligt grovfoder? Det korte svar er: Nej.

Der findes hygiejnisk dårligt grovfoder. Det kan eksempelvis være hvis fermenteringsprocessen ikke er opnået korrekt. Eller hvis der er meget jord i produktet (se næste afsnit). En ting som korrekt og god (tyk) indpakning (og ingen huller i plastikken) er også vigtig. Man må gerne spørge sin forhandler om, hvor tyk et lag plastic der er brugt (minimum 6 lag).

Den analyse vi får stukket i hånden, når vi har betalt for vores grovfoderanalyse, fortæller os altså ikke om det er et godt eller dårligt grovfoder. Det fortæller os hvad grovfoderet indeholder meget og lidt af, så vi kan supplere korrekt op med krybbefoder eller vitaminer/mineraler. Analysen giver os et pejlemærke om, hvilke hestetyper grovfoderet vil egne sig bedst til.

Noget grovfoder kan altså være bedre egnet til visse typer heste, end andet grovfoder. Men det gør ikke grovfoderet til dårligt grovfoder.

 

 

 

 

Tommelfingerregler for indholdet i dit wrap

Men det jo fint med al den her snak om  at wrap ikke er dårligt, men bare bedre til visse heste end andre. Men hvad er det så for noget wrap, der egner sig bedst til hvilken slags heste?

Hvis du vil have et endegyldigt svar til præcis din hest, kan jeg kun anbefale du får lavet en foderplan hos en fagkyndig person. (Uvildig foderkonsulent, jordbrugsteknolog, m.fl.). Ellers kommer der nogle tommelfingerregler for indholdet her:

  • FE (energi) pr. kg. tørstof:
    • Mellem 0,5-0,65 til rideheste i daglig træning, under 0,40FE/kg. ts til nøjsomme heste/ponyer, mindst 0,60FE/kg. ts. til avlsdyr/ungheste
  • Organisk stof, fordøjelighed:
    • Mellem 55-70% til rideheste/nøjsomme heste, ikke under 65% til avlsheste/ungdyr.
      • Produktets fordøjelighed afhænger bl.a. af: Plantens alder ved høst (stængel/blomstring), dagtemperatur, årstid der høstes på m.m.
  • Protein (fordøjeligt råprotein pr. kg. tørstof):
    • Mellem 10-12% til rideheste i daglig træning, heste/ponyer med tendens til overvægt der ikke motioneres; max 7%,  heste/ponyer på vedligehold eller med lidt motion max 9%, avlsheste/ungdyr minimum 85% protein.
      • Proteinbehovet afhænger af hesten/ponyens alder, og derudover hvor meget den bliver brugt. Jo mindre aktivitet, jo mindre behov for protein. Føl og ungheste har et stort behov for protein (og desuden mineraler).
  • Sukker:
    • 6-12% tilrideheste i daglig træning, minimum 8% til avlshopper, nøjsomme heste/ponyer samt heste/ponyer med EMS, cushings, forfanghenhed el.l. mindre end 10%.
      • Man bør være opmærksom på, at der findes forskellige måder at analysere sukker på. Der findes “Tanol opløselige”, “vand opløselige” samt “ikke-strukturelle” kulhydrater. Sidstnævnte inkluderer stivelse, og er den analyse der indeholder flest “sukkerarter”.
      • Produktets sukkerindholdet afhænger bl.a. gødning, tidspunkt for høst, græssort, vejret m.m.

 

 

Funfact vedr. sukker i grovfoder:

Sukkeret i grovfoder  kan reduceres ved at
lægge grovfoderet i blød i vand i nogle timer.
Herefter kan det fodres til hesten/ponyen.

 

 

Hygiejnisk kvalitet

Når man taler kvalitet, er det den hygiejniske kvalitet. Og hvad er det så? Som ordet nok antyder, handler det om hygiejnen før, under og efter grovfoderet produceres.

Det kan være svært som almindelig privatperson, at sikre sig grovfoder med god hygiejne. Men der er nogle generelle ting man kan forhøre sig om, når man køber sit grovfoder:

  1. Hvor tør er wraphøet?
    1. Hø skal have en tørstofprocent på minimum 85% for at være lagerfast. Indeholder produktet mere end 15% vand når de presses, brænder det sammen og bliver varmt. Det kan i værste tilfælde selvantænde.
    2. Wrap og wraphø må gerne være vådere end hø. Man skal dog være opmærksom på, at tørt wrap (wraphø) fermenteres overvejende via osmose og ikke via mælkesyrebakterier. Osmose er en sværere proces. Mine personlige erfaringer er, at wraphø-baller ikke kan holde sig nær så lang tid, som vådt wrap.
  2. Jordforurening – Råaskeprocenten
    1. Er der muldvarpeskud i marken?
    2. Hvor mange gange er græsset vendt? (Der er risiko for mere jord i produktet, hvis det vendes rigtig mange gange).
    3. I en grovfoderanalyse opgives råaskeprocenten for produktet. Denne anbefales til at være under 10%.
  3. Emballage
    1. Hvor mange gange plastik er der om ballerne?
    2. Er der synlige huller i ballerne/lappede huller? (Kommer der ilt til ballen, bliver den dårlig. Det samme hvis der kommer regnvand i den.)
  4. Ukrudt – Sprøjtning
    1. Har marken været sprøjtet for ukrudt?
    2. Har der været brandbægere i marken?
    3. Kan der forekomme skræpper (lange stive stængler) i ballerne?
    4. Har der stået mange træer langs markerne, så der kan forekomme nedfald fra træer i produktet?
  5. Har marken været gødet?
  6. Har man gjort noget for at skræmme dyr væk fra marken, inden høst?
    1. Og her er det ikke altid nok, at der har været sendt en hund gennem marken. Rålam gemmer sig ved fare, og de trykker sig derfor ned i bevoksningen og bliver liggende. De løber ikke væk fra marken inden høst, fordi der kommer en hund eller et menneske forbi.
    2. Døde dyr i en wrapballe udlæser dødelige bakterier (botulisme/pølseforgiftning). Finder du en død harekilling, rålam eller andet dødt dyr i dit wrap så smid straks alt ud.

 

 

 

 

 

Kilder

Hvis du ønsker at vide mere, er du som altid velkommen til at spørge. Nedenfor ses underbyggende kilder, til dette blogindlæg.

 

https://www.landbrugsinfo.dk/public/c/1/1/heste_saadan_sikrer_du_foderhygiejne_hestefoder

https://www.eurofins.dk/landbrug-eurofins-agro/grovfoder-til-heste/

https://brogaarden.eu/blogs/information-om-heste/hvordan-laeser-jeg-grovfoderanalysen

Foder: Stråfoder

https://pchorse.se/index.php/da/616-topics/topics-archive/4252-july2016-dk
https://pchorse.se/index.php/da/articles/topic-of-the-month/topics-topics/4252-july2016-dk