Quiz: Bliv klogere på krav til hestehold

Quiz: Bliv klogere på krav til hestehold

11. februar 2020 Af Karina Nymark

Fra tid til anden laver jeg en lille quiz på min story på Instagram (@karinaogknabstrupperne). Sidst var det en kort quiz med

nogle lovregler, der vedrør de praktiske krav til et hestehold.

Jeg laver disse quiz på Instagram for at dele viden på en lidt sjovere måde. Alle quiz’er er lavet for hyggens skyld, og alle kan deltage. Man kan også sagten se story – og spørgsmålene – uden at behøve angive et svar.

Jeg vil gerne dele svarene for den seneste instagram quiz. I kan i øvrigt finde alle lovkravene i guiden til Lov om Hold af Heste og alle svar til quiz’en kan ligeledes findes der.

 

Selvfølgelig stor tak til alle mine skønne følgere på Instagram, og ekstra tak til jer der gerne vil være med på quiz legen.

 

 

 

Quiz spørgsmål og resultater

Her nedenfor ses 6 spørgsmål og efterfølgende besvarelsen fra  nogle af mine Instagram følgere. Herefter ses det korrekte svar på spørgsmålet.

 

“Er det angivet i dansk lov, at føl skal håndteres?”

57% har svaret ja og 43% nej. (21 respondenter)

Det rigtige svar er ja; Det er angivet i Lov om Hold af Heste at heste skal håndteres i en ung alder. Seges har kommenteret i deres guide, hvad de anbefaler ift. håndtering af føl.

 

 

“Er der lovgivning om loftshøjde i løsdrift?”

82% har svaret ja, 12% har svaret nej (22 respondenter)

Det rigtige svar er nej; Der er ikke angivet nogen direkte lov for løsdriftshøjde, kun for højde i boks. Dog angiver Seges i deres app “Heste-Lex” at der ikke må være under 210 cm hvor heste færdes.

 

 

 

“Hvor mange timer om dagen må hesten max stå i sin boks ifølge loven?”

Svarmuligheder angivet til 22 eller 20 timer i boks: 67% har svaret 20 timer i boks, 33% har svaret 22 timer. (24 respondenter)
Svaret er lidt kringlet. Men for 5 dage i ugen, skal hesten motioneres 2 timer, og derfor må den 5 dage i ugen max stå i sin boks i 22 timer.
Kommentar:
Der er lov om at ethvert hestehold skal have adgang til en fold (§16). Der er ligeledes lov om hvor stor denne fold skal være. Men for heste over 2 år, er der ingen lov for at hestene skal på fold.
Loven siger, at “§17: Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.” Læg mærke til eller.

I stedet for fold, kan den voksne hest altså godt som eksempel først gå 1 time til ridning, herefter gå 20 min. på skridtbånd og senere  blive trukket med for hånd i 40 min. Og det er værd at bemærke, at de 2 timers motion kun gælder for 5 dage i ugen. Så det vil altså sige, at der ikke er regler for de sidste 2 ugedage.

“Må heste stå i spiltov om eftermiddagen, hvis de ellers går i løsdrift?”

61% har svaret ja og 39% nej (23 respondenter)
Svaret er ja: Heste må stå bundet i 5 timer i døgnet, såfremt de resten af døgnet går i løsdrift.

“Er det lovpligtigt at have en plan over sine folde?”

40% har svaret ja og 60% har svaret nej. (25 respondenter)
Svaret er ja; Det er lovpligtigt at have en foldplan.
Kommentar:
Man skal kunne redegøre for at størrelsen på sine folde overholder lovgivningen (20 m. på korteste led, og 800 m2 i alt. Svarer til en 20x40m. ridebane).

Man skal ligeledes kunne redegør for hvornår de enkelte heste kommer på fold. Selvom man har heste der rides og motioneres for hånd i stedet for at komme på fold, skal der stadig være min. én lovlig fold til rådighed på matriklen og redegøres for hvornår hesten kan bruge den.

“Er det lovpligtigt at give heste strukturfoder?”

48% svarede ja, 52% svarede nej. (21 respondenter).
Det rigtige svar er ja; Det er lovpligtigt at give hesten strukturfoder. Loven skriver følgende: “§21: “Hestens foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder”. Seges har i “Guide til Lov om Hestehold” kommenteret hvad minimumskravet for “tilstrækkeligt” er.
Kommentar:
Jeg vil gerne henvise til Eva Glerups forskningsprojekt og e-bog “Er havre davre?” Her kan hente en masse nyttig viden om bl.a. danskernes brug af grovfoder. Der er ligeledes en omregning fra anbefalet kg. grovfoder tørstof (1,5%) til kg. mængde hø/wrap der skal gives til hesten. Det er måske lidt lettere at forholde sig til 🙂
Hesteloven betegner i strukturfoder som følgende: “§2 stk. 7: Strukturfoder: Hø, halm (fra hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap.” Jeg vil dog her pointere at halm ikke bør gives til heste som foder. (Kilde: Nanna Luthersson samt eget sekundære studie ifbm. hestens fordøjelsessystem.)

 

Håber I fik lidt ud af det, rigtig god dag til jer alle 🙂

 

//Karina Nymark