Jo lavere FE/kg der er i et foder, jo færre kalorier får hesten pr. kg. Og igen, jo lavere udfodringsmængden er, jo større er sandsynligheden for at hesten får under et kg. foder dagligt. Får hesten under ét kg dagligt, får den mindre end den FE der står opgjort pr. kg i vejledningen.

Skifter du fra ét foder til et andet, fordi du ønsker lavere daglig fodermængder, skal foderet med lavere mængde være højere på FE end det du fodrer med nu. Ellers vil din hest tabe sig.

Forvirret? Frygt ej…!
Indlægget her skulle gerne gøre tingene lidt lettere at forholde sig til.

 

Lav daglig fodermængde, tak.

I mit arbejde som rådgivende foderkonsulent, oplever jeg ofte at der er lidt uklarhed omkring vejledende fodermængde og kalorieindhold. Flere og flere hesteejere ønsker et krybbefoder, med en daglig udfodringsmængde der er så lille som muligt. Fodermarkedet afspejler dette fint, og der er efterhånden en bred vifte af gode koncentrerede foderblandinger på markedet der har vejledende lav daglig udfodringsmængde. Mange af disse blandinger er dog med relativ lav FE/kg, og matcher dermed hobbyheste og hyggehestene rigtig godt.

Det er vigtigt at huske på én ting ved et foderskift: Går du ned på kalorier (foderenheder) i dit nye foder i forhold til dit nuværende foder, vil din hest ikke kunne holde den foderstand den er i. Hesten vil tabe sig.

Du kan med andre ord altså ikke bare skifte fra et foder med en vejledende udfodringsmængde på 200g/kg hest, til et med 100g/kg hest.

 

Lad mig give et hurtigt eksempel:

• Müslifoder 1: Udfodringsmængde fra 200g/100kg. hest, 0,88 FE/kg.
• Müslifoder 2: Udfodringsmængde fra 100g/100kg. hest, 0,83 FE/kg.

Hesten er en lille hest på 500kg. får grovfoder efter ædelyst i løsdrift og 1kg. af müsli 1 om dagen. Hesten er normal i huld.
Der fodres to gange dagligt i stalden, men ejer ønsker lavere krybbemængde og kun at fodre én gang. Ejer ønsker derfor skift til müsli 2, fordi der er lavere udfodringsmængde.

…Men her kommer problemet. For müsli 2 har også lavere kalorieindhold (FE/kg) end müsli 1.

 

Konklusion:

For at opnå samme FE indtag ved et skift til müsli 2, skal hesten have mere at spise end den får nu, fordi at müsli 2 har lavere FE/kg.

Det kan være forvirrende, fordi den vejledende udfodringsmængde ved müsli 2 er lavere. Men det kan der være flere årsag til. Eksempelvis at foderet er et “light” produkt, eller lavet til heste der er mere nøjsomme end hesten her.

 

 

… Vil du gerne vide mere? Så læs videre:

 

 

Hvor kommer kalorierne fra?

Der er – som altid – stor fokus på krybbefoderet hos hesteejere. Og vi kan også hente en del FE, eller reducere en del FE, ved at kigge på krybbefoderet. Men de fleste kalorier skal og bør hentes i grovfoderet. En grovfoderanalyse fra det slæt man har købt sit grovfoder fra, er den bedste pejlepind vi har på, hvor mange FE der er i grovfoderet.

1 FE svarer til (den energiværdi der er i) 1 kg. byg (med en tørstofsprocent på 85). For at sammenligne med noget andet, svarer 1 FE til 1,2 kg havre, ligesom der går ca. 3 dl planteolie til 1 FE.

 

 

Hvor mange foderenheder skal hesten have?

Som tommelfingerregel skal heste have 1 foderenhed (FE) pr. 100 kg. legemsvægt i vedligehold. En hest i vedligehold, er en hest der ikke laver andet end at stå på marken og være hest. For en 500kg. hest betyder det ca. 5 FE om dagen, og for en 300kg. pony ca. 3 FE dagligt.

Får heste flere FE dagligt end de har brug for, bliver de overvægtige. Får de mindre, vil de taber sig.

Men når vi taler om FE og hestes kalorieindtag – samt forbrænding af samme – er der selvfølgelig flere parametre der spiller ind. Heste er forskellige.

I forhold til vedligehold, er der forskel på hvor meget foldtid de har, hvordan foldene er indrettet og deraf hvor meget hestene går/motionere sig selv på foldene. Heste kan dernæst i sig selv være forskellige, og dermed også have forskellig metabolisme.

Hingste har oftest en større forbrænding end hopper og vallakker, også selvom de bare står på en mark og laver ingenting. Dernæst ved vi at nogle racer samt ponyer kan have en metabolisme der gør, at de hurtigere lagrer glukose i kroppen (som fedt).

 

Ordforklaring:
Metabolisme: Stofomsætning.
En betegnelse for de processer der udgør cellernes stofskifte i hestens (og vores) krop.
Med andre ord: De processer i kroppen,
der omsætter vand og føde til stoffer som kroppen har brug for, for at kunne fungere.
Et eksempel er hormonet insulin, der udskilles pga. sukker i blodet,
og hjælper med at transporterer sukkeret hen til kroppens celler.
Denne proces hænger sammen med de før nævnte racer,
der lagrer glukose ”hurtigere” i kroppen som fedt, end andre racer.

 

 

Fodringsvejledningen

Alle foderstoffer kommer med en fodringsvejledning. Står det ikke direkte på sækken, kan det findes på en forhandlerhjemmeside eller hos forhandleren selv.

Det er en vejledende fodermængde baseret på hestens vægt og hvor meget hesten motionerer, kort fortalt.

Oftest er fodringsvejledningen inddelt i kategorier der lyder lidt som følgende:

• ”Vedligehold”
• ”Let træning”
• ”Middel træning”
• ”Hård træning”

 

Og nu vi er ved ”hård træning”, så er ”middel til hård” og ”hård” træning heste der trænes på en måde, så de virkelig yder og skal præstere. Vi taler ikke om hestens der går 1 times dressur 5 gange i ugen og internt stævne hver anden weekend, selvom dette også kan virke hårdt.
Nej, i denne kategori har vi heste der skal yde som trav- og galopheste der går i sporten, store springheste på højt plan der trænes intensivt dagligt, eller militaryheste der trænes på højt plan. De fleste rideheste ligger i kategorien ”let til middel” eller ”middel”.

 

 

Kan du altid fodre direkte efter fodringsvejledningen?

Det korte svar er: Nej.

Og nu er det ikke fordi jeg skal til at gøre fodring mere kompleks end det er. Men der er forskel på fodertyper, og hvilken slags heste det forskellige foder henvender sig til. Én ting er vitamin og mineraltilførsel. En anden er kalorierne.

 

 

Sportsfoder

Sportsfoder har ofte et højt FE indhold, 0,90 FE/kg. og op. Og ofte har disse foderblandinger ligeledes en vejledende udfodringsmængde til vedligehold fra 200-250g/100kg. hest.

Årsagen til dette er, at sportsheste ofte yder eller er af en race med en højere forbrænding (metabolisme). Derfor har de brug for mange FE.

Der er grænser for højt man kan komme op på FE pr. kg. foder, men sportshestene har brug for kalorierne. Derfor er vejledende fodermængde ofte lidt højere i sportsfoder til heste, end ved ikke-sportsfoder.

 

Foder til nøjsomme heste

Foder specielt lavet til nøjsomme heste, islændere, koldblods, ”easy-keepers” osv, er oftest light produkter hvor FE er relativ lav.

Oftest er dette kombineret med en lav vejledende udfodringsmængde. Et godt eksempel på dette er 100g/100kg. hest ved vedligehold.

Det kommer an på hesten selv og foldtid samt hvordan foldene ser ud, men ikke mindst: grovfodermængden.

 

 

Foderskift til lavere udfodringsmængde

Så når du ønsker at lave et foderskift, eventuelt til et foder med lavere udfodringsmængde, er det vigtigt du holder øje med FE indtaget.

Skifter du til et foder med lavere daglig mængde end det foder du bruger nu, er det vigtigt at FE/kg er højere i foderet du skifter til. Ellers vil hesten qua den mindre mængde, få færre FE tilført.

Medmindre du kan skrue på andre parametre selvfølgelig. Såsom mere grovfoder, mindre motion, eller hvis din hest er tyk på nuværende fodring og bør tabe sig.

Synes du det er svært? Så kontakt en foderrådgiver.

Vi er her netop for at hjælpe med at gennemskue ting som dette. Foderplaner handler ikke kun om vitamin og mineraltildeling, samt korrekt mængde grovfoder, fibre og tyggetid. Det handler også om ting i større perspektiv såsom kalorieindtag og management.

 

 

Venlig hilsen

Karina Nymark
Jordbrugsteknolog og foderkonsulent

 

 

Kilder:

Equine Nutrition and Feeding, Frape
Den store Foderbog, Luthersson