Forårskolik: En “loose-loose situation”

Forårskolik: En “loose-loose situation”

24. maj 2020 0 Af Karina Nymark

De fleste har hørt om kolik. Men kender du til forårskolik? Og ved du hvorfor hesten får det?
Det er utrolig smertefuldt for hesten. Det kan ligeledes være ret smertefuldt for pengepungen, og ingen ønsker at se deres heste lide.

 

Forårskolik, vindkolik, gæringskolik
– Kært barn har mange navne

Forårskolik er et andet ord for gæringskolik. Øgenavnet er kommet, fordi gæringskolik ofte forekommer om foråret. Når man taler om at hesten skal græsset nænsomt ind, er det ikke bare en finurlig idé nogen har fundet på.

Gæringskolik kommer når der sker ændringer i hestens liv. Hovedsageligt på grund af ændringer i det hesten spiser. Stress og ændring i motion kan være medfaktorer. En af de helt store “syndere” ift. ændringer, er overgangen fra vinterfodring til frisk forårsgræs. Ligeledes ses “efterårskolik” ofte, især med heste der kommer ind på halmboks. Hestene har været vant til naturlig konstant fødesøgning, og får de ikke nok grovfoder på boks, vil de æde den ufordøjelige halm i stedet.

Mikroorganismerne i hestens bagtarm

Hesten er indrettet sådan, at det ikke er alt føde den selv kan nedbryde og fordøje. Hesten får derfor hjælp fra mikroorganismer (bakterier), der lever i hestens bagtarm. Disse mikroorganismer kan nedbryde mere komplekse fibre, som hestens egne enzymer ikke selv kan klare. Bakterierne i bagtarmen er derfor hestens ven.

Bakteriefloraen er nøje afstemt for at kunne fungere optimalt. Den er desværre meget sårbar overfor ændringer, hvor især pH værdien i tarmen er vigtig. Når man taler om at tarmen bliver sur, er det fordi pH værdien falder.

Hestens egne enzymer bor i tyndtarmen. Fodrer man med større mængde end disse kan nå at nedbryde, ryger resten ufordøjet videre til bagtarmen (blindtarm og tyktarm). Dette vil give fald i pH (læs mere i afsnittet “hvad er fejlgæring” længere nede).

Fruktan har en fiberstruktur og enzymerne kan derfor ikke nedbryde og fordøje fruktan. Fruktan ryger til bagtarmen, hvor mikroorganismerne nedbryder det. Der kan opstå fejlgæring både ved fodring med for meget stivelse, fodring med dårligt foder eller hvis hesten spiser meget græs.

Scenariet er det samme uanset: Der sker en fejlgæring i hestens bagtarm, der resultere i gasser bliver produceret og disse gasser giver hesten massiv smerte.

 

Hvad er fruktan?

Fruktan er græssets “madpakke” til senere.
Græs producerer fruktose ved fotosyntese om dagen, og lagrer det som fruktan til natten. Når solen er gået ned og fotosyntese derfor ikke længere er muligt, kan planten bruge af fruktan-lagrene i stedet. Dette kræver dog varmegrader på omkring 7-8c. Derfor er græsset meget høj på fruktan om morgenen om foråret, hvor der har været køligt om natten.

Maj måned i år har f.eks. været ganske solrig og lækker om dagen, men meget kølig om natten.

Hvad er en fejlgæring?

Gæring er en god ting. Man siger at mikroorganismerne “forgærer” indholdet f.eks. fruktan, i bagtarmen. Fejlgæring er (som ordet indikerer) når noget ikke er som det bør være i denne proces.

Som nævnt skal bakterierne i hestens bagtarm være i balance med hinanden og omgivelserne. Man kan sige, at de forskellige bakterier har hver deres job. De er afstemt i en mængde, så hestens fordøjelse fungerer bedst.

Har hesten været brudt ud af boksen og forædt sig i foderrummet, har den spist dårligt foder eller grovfoder, eller har den spist for meget græs, så kommer bakterierne i ubalance. Nogle af bakterierne nedbryder/forgærer kulhydrater, såsom stivelse og fruktan. Kommer der meget kulhydrat i bagtarmen, vil disse bakterier få meget at leve af, og dermed stortrives. Når disse “spiser” kulhydratet, omdannes det bl.a. til mælkesyre og Co2. Jo mere stivelse/fruktan der skal forgæres, jo mere mælkesyre og Co2 bliver der produceret i tarmen.

Mælkesyren er sur, hvilket resulterer i pH falder. Nogle af de andre bakterier i stortarmen kan ikke leve surt miljø, og de vil dø. Døde bakterier kan udgive toksiner (giftstoffer). Det er disse toksiner der eksempelvis gør at hesten bliver forfangen.

Co2 er en gasart, og gassen fylder i hestens mave, hvilket resultere i smertefuld gæringskolik.

 

Kolik symptomer og behandling

Hvis hesten lægger sig ned og rejser sig, evt. ruller sig, kigger på sin mave, er gået fra foderet, og generelt virker utilpas, har den med stor sandsynlighed kolik.

Har hesten gæringskolik vil hestens flanker/sider udvide sig pga. gassen i maven. Den vil relativt hurtigt udvikle tegn på forgiftning: Pulsen øges, slimhinder bliver blege og blå (kan tjekkes på hestens tandkød) og hele hestens kredsløb påvirkes.


Kolik er en generel betegnelse for “ondt i maven”. Man bør straks ringe til dyrlægen ved mistanke om kolik, også selvom det er helligdag eller om aftenen. Man bør gå med hesten indtil dyrlægen kommer. Det er vigtigt at få/holde tarmsystemet i gang, og det er vigtigt at undgå hesten ruller sig, så den ikke får tarmslyng. Afhængig af hvad det er for en slags kolik, kan både tarm og mavesæk risikere at briste med døden til følge.

Når dyrlægen kommer vil vedkommende oftest lytte til hestens mave, tjekke for tryk i mavesækken (ventrikelskylning, for at sikre indholdet i maven ikke løber “den forkerte vej”), og herefter sætte en næse-svælg sonde i hesten. Igennem sonden gives olie eller epsom salt, er det gæringskolik kan der tilføres kul. Kul nedsætter overfladespændingerne på “gasboblerne” i maven, og modvirker derudover forgiftning.

 

 

 

Fremtidsudsigter

Har hesten haft kolik én gang, uanset type, er der større risiko for den vil få det igen. Har hesten haft gæringskolik skal man derudover være opmærksom på forfangenhed. Der er som udgangspunkt ingen varige mén ved kolik. Når hesten er kommet sig og er på normal foderplan igen, kan man bruge den som før. På Evidensia.dk kan man læse, at 20% af de opererede heste ikke vender hjem fra hospitalet, efter kolikindlæggelse. Generelt set er kolik desværre ret hyppig, men har en god prognose.

 

Gæringskolik er smertefuldt og kan undgås

Det er videnskabeligt bevist, at den største årsag til kolik er ændringer i management. Og den største faktor i ændringen af management er ændring i foderet. For at undgå hesten får gæringskolik om foråret når den græsses ud, skal der græsses ud gradvist. Første dag 15-30 min., og herefter bør man tillægge maksimalt 30 minutter. Det er vigtigt at hesten ikke græsses ind tidlig morgen om foråret pga. fruktan-indholdet i græsset efter de kolde nætter. Hesten bør ikke græsse tidlig morgenen eller om natten før der er over 8 grader varmt.

Gæringskolik er en “loose-loose” situation: Det er ualmindelig smertefuldt for hesten, og worst case scenario er at hesten dør. Dyrlægen skal ofte ud flere gange for at tilse hesten, og det kan hurtigt blive en dyr omgang. Hesten skal muligvis indlægges og opereres, især hvis man ikke opdager kolikken i tide.

 

 

Nøglen til at undgå kolik er ret ligetil: Sørg for hesten altid har adgang til grovfoder af god kvalitet.

Derudover så sørg for hesten har en ensartet hverdag; Er hesten vant til at blive motioneret meget eller gå meget på fold, er det risikofyldt pludselig at lade den stå på boks. Skal du på ferie så lad hesten gå ude på fold. Er hesten skadet og på boks, er grovfoder ad libitum ekstra vigtigt. Tag hellere krybbefoderet fra den, og lad den æde grovfoder i stedet. Er du i tvivl om noget vedr. din hests sundhed eller management omkring din hest, så spørg endelig din dyrlæge eller en konsulent til råds.

 

 

Kilder: 
“Alterations in microbiota and fermentation products in equine large intestine in response to dietary variation and intestinal disease” UK, 2011
“Prospective study of equine colic risk factors ” USA, 1997
“Dietary and Other Management Factors Associated with Equine Colic” USA, 1999
Konsekvenser ved fodring med for meget sukker; “Den Store Foderbog”
https://hilleroedhestedyrlaeger.dk/artikelsamling/kolik.aspx
https://evidensia.dk/dindyredoktor/kolik-hos-heste-symptomer-aarsager