Foråret er lige på trapperne, og med det også forårsgræsset til vores heste. De fleste har hørt om kolik, men viste du der er flere årsager til kolik? Kender du til forårskolik, og ved du hvorfor hesten får det?
Kolik er generelt utrolig smertefuldt for hesten, og skyldes ofte ændringer i hestes fodring og/eller dagligdag. Derfor kan vi som hesteejere lave en række tiltag, der mindsker risikoen for at hesten får kolik. Læs med her:

 

Forårskolik, vindkolik, gæringskolik
– Kært barn har mange navne

Forårskolik er et andet ord for gæringskolik (eller “vindkolik”). Øgenavnet forårskolik er kommet, fordi gæringskolik ofte forekommer om foråret, når hestene kommer på græs. Dette er sammen med risikoen for forfangenhed, en af årsagerne til der altid er stor fokus på at græsse heste langsomt ind.

Gæringskolik opstår når ændringer i hestens diæt “belaster” bakterierne i bagtarmen og giver ubalance. Stress og ændring i motion kan være medfaktorer, men gassen der opstår er fra bagtarms-bakteriernes arbejde.

 

Mikroorganismerne i hestens bagtarm

Hesten er indrettet med en kæmpe bagtarmsfunktion bestående af en stor blindtarm og tyktarm. Grunden til dette er, at det ikke er alt føde hesten kan nedbryde og fordøje via sine egne enzymer. Disse enzymer arbejder i tyndtarmen. Derfor får hesten hjælp fra nogle mikroorganismer (bakterier), der lever i symbiose i hestens bagtarm. Disse bakterier kan nedbryde de komplekse fibre hestens egne enzymer ikke selv kan fordøje. Bakterierne i bagtarmen er hestens ven.

Bakteriefloraen er nøje afstemt både bagtarmens miljø samt hinanden, for at kunne fungere optimalt.  Denne balance kan let forstyrres, og bakterierne kan være ret sårbar overfor ændringer i bagtarmsindholdet. Dette ser vi blandt andet i forbindelse med foderskift.

Et eksempel på dette er løs afføring. Løs afføring eller diarré opstår ofte ved skift af grovfoder (f.eks. ny wrapballe) eller stort/brat skift i krybbefoder. Den løse afføringen er et resultatet af en ubalance i bagtarmen, opstået af et foderskift der er sket hurtigere, end hestens bagtarmsflora har kunnet nå at tilpasse sig.

 

 

 

Hvordan opstår ubalancen i bagtarmen?

Den omtalte ubalance der fremkommer i hestens bagtarms opstår pga. (foder)ændringen i bagtarmens miljø. Når vi taler om forårskolik, er foderændringen baseret på for meget græs med fruktose og fruktan indhold, som bakterierne ikke er vant til.

Bakterier der lever af at nedbryde komplekse kulhydrater (stivelse/fruktan) opformeres i det nye miljø, og andre bakterier dør under de nye forhold. Dette kaldes en fejlgæring, og bakteriefloraen er nu i ubalance.

Bakterierne der er opformeret producerer luft og gasser i processen. Der bliver også afgivet også toksiner (giftstoffer), og det er disse giftstoffer der kan gøre hesten forfangen. Den producerede luft samler sig herefter i tarmene.

Store luftansamlinger i tarmene giver store smerter for hesten, og hesten har nu gæringskolik.

 

 

 

Græs indeholder fruktan. Men hvad er fruktan?

Fruktan er græssets “madpakke” til senere. Fruktan har en fiberstruktur og hestens egne enzymerne kan derfor ikke nedbryde og fordøje det. Det betyder fruktan ryger videre til bagtarmen, hvor mikroorganismerne kan nedbryde det.

Hvis der kommer for meget fruktan ned i batarmen på for kort tid, sker der en miljøændring i bagtarmen og ubalance i bakteriefloraen. Dette resulterer i fejlgæring der kan give “forårskolik”.

Der kan opstå fejlgæring både ved fodring med for meget stivelse, fodring med dårligt foder eller hvis hesten spiser for meget græs for hurtigt.

 

Når græsset vokser

Græs vokser ved hjælp af fotosyntesen der producerer fruktose (“sukker”) om dagen. Producerer planten mere end der er brug for, lagres det som fruktan.

Når solen er gået ned er fotosyntese ikke længere muligt, og græsset kan i stedet bruge af sit fruktan lager. Derfor kan græsset være meget højt på fruktan om morgenen om foråret, hvor der har været køligt om natten.

Årsagen til netop dette scenarie er, at det kræver varmegrader før græsset kan gro (fotosyntese). Først ved varmegrader på 7-10 c. gror græsset. Dette skal man være særligt opmærksom på om foråret med kølige nætter, eller på folde hvor der er særlig meget skygge.

 

 

Kolik symptomer og behandling

Symptomerne for gæringskolik kan godt være lidt anderledes, end ved forstoppelse. Men fælles er, at hesten går fra foderet, og viser tegn på smerte. F.eks. løfter overlæben ofte, kigger på maven, lægger sig ned, etc.

Har hesten gæringskolik kan hestens flanker/sider også være udvidet pga. gassen i maven. Den vil relativt hurtigt udvikle tegn på

forgiftning: Pulsen øges, slimhinder bliver blege og blå (kan tjekkes på hestens tandkød) og hele hestens kredsløb påvirkes.

Det er vigtigt hurtigt at ringe til dyrlægen ved mistanke om gæringskolik, så dyrlægen kan hjælpe med at få gassen ud af

tarmene. Er det kommet pga. nyt grovfoder eller græs, skal hesten fjernes fra adgang til dette omgående.

Det er vigtigt at holde tarmsystemet i gang, og det er vigtigt at undgå hesten ruller sig, så den ikke får tarmslyng. Afhængig af hvad der præcis er årsagen kolik, er worst case scenario at både tarm og mavesæk risikerer at briste, med døden til følge.
Undertegnede her mistede desværre sin pony i ponytiden pga. dette, så det kan ske. (Også med dyrlæge inde over i hele processen.)

 

 

Gæringskolik kan forebygges

Forskere har gennem årene kigget på hvad de hyppigste årsager til kolik er. Resultatet viser, at den største årsag til heste får kolik er ændringer i management.

Der er forskel på kolik, eksempelvis er forstoppelse of gæringskolik ikke det samme. Men begge dele kan forebygges via god management (og begge dele er smertefuldt for hesten, og kan have alvorlige konsekvenser).

En af de største faktorer i forhold til ændring i management, er ændring i foder. (Og ikke kun krybbefoderet men også grovfoderet.)

Dernæst er ændring i hestens fold- og bokstid også relevant. Heste har ikke kun et stort mentalt behov for at bevæge sig, deres fordøjelsessystem har også brug for bevægelse.

 

Sørg altid for hesten har adgang til fordøjeligt grovfoder af god hygiejnisk kvalitet. Grovfoder består af fordøjelige plantefibre og disse fibre er med til at skabe et godt miljø i hestens bagtarm.

 

Indgræsning

Græsfolde og indgræsning hører ind under kategorien “ændring af hestens foder”.
Det er ikke tilfældigt, at gæringskolik har fået øgenavnet “forårskolik”. Gæringskolik forekommer umiddelbart hyppigt om foråret, i forbindelse med græsning/indgræsning.

For at undgå hesten får gæringskolik om foråret når den græsses ud, skal der græsses ud gradvist. Har man nøjsomme heste, heste i risikoen for EMS eller lignende, er det i øvrigt særligt vigtigt med langsom indgræsning.
Et eksempel på dette kan være, at man de første par dage går en tur med hesten og lader den græsse 5-10 minutter i trækketov. Evt 2 gange dagligt med timers mellemrum.

Første dag hesten lukkes på græs bør den max gå der 15-30 min.
Herefter er mit råd, at man kan tillægge 15-30 minutter, alt afhængig af hvilken type hest man har.

Det er vigtigt at hesten ikke græsses ind tidligt om morgenen i det tidlige forår hvor nætterne er kølige. Hesten bør ikke græsse tidlig morgenen (eller om natten) før der er over 8 grader varmt.

 

 

Gæringskolik er en “loose-loose” situation: Det er ualmindelig smertefuldt for hesten, og worst case scenario er at hesten dør. Dyrlægen skal ofte ud flere gange for at tilse hesten, og det kan hurtigt blive en dyr omgang. Hesten skal muligvis indlægges og opereres/tappes for luft, især hvis man ikke opdager problemet i tide.

 

 

Kilder: 

“Alterations in microbiota and fermentation products in equine large intestine in response to dietary variation and intestinal disease” UK, 2011

“Prospective study of equine colic risk factors ” USA, 1997

“Dietary and Other Management Factors Associated with Equine Colic” USA, 1999

Konsekvenser ved fodring med for meget sukker; “Den Store Foderbog”

https://hilleroedhestedyrlaeger.dk/artikelsamling/kolik.aspx

https://evidensia.dk/dindyredoktor/kolik-hos-heste-symptomer-aarsager