Der har været lidt stille på bloggen da jeg har haft travlt med studiet – men synes ikke I skal snydes for at se den skønneste 3 års jeg rider for Stald Friis i tiden.
Friis’ Chablis er en højstillet knabstrupperhoppe fra 2016 med det skønneste temperament. Jeg søgte en hest at ride og blev kontaktet af Chablis avler og ejer. Jeg har derfor siden primo november redet Chablis en 2-3 gange i ugen. Jeg må sige, at jeg igen er blevet bekræftet i, at knabstrupperhesten har det skønneste temperament.
Den arbejdsomme unghest
Jeg har gennem tiden redet en del ungheste af forskellige racer ved siden at mit 7-16 job. Det jeg synes der har været skønt ved dem jeg har arbejdet med er, at de alle har taget imod de opgaver de er blevet givet. Og Friis’ Chablis er ikke anderledes, tværtimod. Jeg har ikke redet en hest der har været så indstillet på at arbejde siden jeg tilred min egen, og det kan jeg sige uden at blinke.
Ud med det der “Grand Prix”
Det er da muligt nogen vil sige, vi her har med en hest at gøre, der ikke har Grand Prix gangarter. Men gangarterne hos denne hest er ikke dårlige, og måske man skulle begynde at pakke “Grand-Prix” målet lidt væk. Jeg er ikke Grand Prix rytter, og det er de færreste, når det kommer til stykket 🙂 Til gengæld har vi her med en hest at gøre, der har tre middel gode gangarter. Der er en rigtig god takt og en ganske udmærket aktion, og det bliver jo kun bedre i takt med styrketræningen.
En unghest med fremtid i
Vi har med en hest at gøre, der stiller sig nysgerrigt til alt, og som ikke lader sig slå ud; Flagrende plastic, løse hunde, boldspil i hallen imens der rides, opsadling i totalt mørke og blæst, trailerlæsning med og uden makker, ridning i helt nye miljøer, alt tages bare med nysgerrighed og villighed til at gennemføre opgaven.
Galopanspring indlært over to træningsture, efter en måneds ridning kan hesten ride volter og skifte diagonalen uden at miste balancen. Så vi har altså med en hest at gøre her, der også hviler ret godt i sin egen krop.
Se dét er en unghest med fremtid i!
Kvaliteter jeg til enhver tid vil vægte højere, end Grand Prix gangarter. For hvad nytter det at hesten har gangarter der “går ind i himlen”, hvis du ikke kan læsse den i en trailer, køre ud på en stævneplads og gennemføre et ridt?
Jeg har selv sådan en hest derhjemme, så jeg ved hvad jeg taler om. Not cool, just saying.
Jeg er taknemmelig for at jeg har fået lov at ride en 3 års så skøn som Friis’ Chablis. Planen indtil videre er, at hun skal fremstilles til rideprøve i 2020. Det glæder jeg mig virkelig til, da jeg synes Chablis viser nogle fantastiske rideegenskaber.