Begyndere til VM – Kasprzak og klubmesterskab

Begyndere til VM – Kasprzak og klubmesterskab

2. marts 2020 0 Af Karina Nymark

Wuhuuuu we did it! Rexona og jeg er klubmestrer 2019, er SÅ stolt af den lille specielle knabhest <3
Klubmesterskabet blev overrakt til generalforsamling, der blev indledt med et foredrag af Anna Kasprzak. Jeg er en af dem, der sagtens kan huske Pepe til OL og hvordan hele den danske heste-nation heppede med. I disse tider med fokus på mange forskellige “heste-celebs” glædede jeg mig derfor til at møde og høre Kasprzak, da jeg virkelig synes hun har gjort det godt i sporten.

 

 

 

 

Rexona som stævnehest – en udfordring at arbejde med

Først et par ord om hvorfor jeg er så pavestolt af at være blevet klubmester.
2019 var et lettere “turbulent” trænings- og stævneår for Rexona og jeg. Rexonas sind er langt fra hvad knabstrupperracen er kendt for. Hun er en meget opmærksom hest, og hun bliver let utryg, bange og stresset. Jeg havde derfor besluttet at der i 2019 skulle fuld fokus på, at Rexona skulle blive mere afslappet til stævner.

Trods fantastisk undervisning fra Tanja Rusovic, og stævner næsten hver anden weekend, ja så nåede vi desværre ikke i mål. At lade Rexona komme mere med i byen som mange sagde var det der skulle til, hjalp ikke en dyt. Kombineret med herpesudbrud i det jyske og min studiestart, afbrød vi derfor stævnesæsonen og Rexona blev i stedet ifolet. Men vi har altså alligevel præsteret at få så mange starter og resultater, at vi nu er klubmestrer 2019.

For nogen er det måske ikke rigtigt noget særligt. Men for mig på Rexona er det virkelig stort, og jeg er mega glad!

 

 

Kasprzak inden præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen fandt sted til klubbens generalforsamling (GF). Klubben havde inden GF arrangeret et lille foredrag med Anna Kasprzak. En klassekammerat fra Jordbrugsteknologstudiet og jeg drog derfor til Ørnhøj for at høre foredraget.
Det var meget stille og rolig og helt nede på jorden. Vi var ikke så mange deltagere, og vi selv kom lidt for sent pga. en misforståelse med adressen. Stemningen var god og hyggelig, og hold da op hvor virker Anna Kasprzak til at være en yderst behagelig, nede på jorden person. Så skøn og fornuftig en udstråling. Hun startede ud med at fortælle om sin start på ridekarrieren som barn i Tyskland. Senere kom hun ind på hendes første heste, hendes flere OL-deltagelser, Pepe osv.

Der var rig mulighed for at stille spørgsmål både undervejs og bagefter.

 

 

 

Begyndere til VM

Selvom vi missede de første 5-10 minutter af Kasprzaks fortælling om heste-barndommen i Tyskland, vil jeg stadig gerne bruge dette indlæg til at slå et slag for hendes pointe. Der er tilsyneladende en helt anden debutant mentalitet for de unge begynder-ryttere i Tyskland.
I Tyskland er der mulighed for at komme med ud til stævner og opleve ”heste-konkurrence-verdenen” også som helt nybegyndere. Der blev talt om at man f.eks. til UVM og andre store arrangementer, kan opleve nybegyndere afholde stævne i selvsamme arenaer lige inden.

 

Børn har mere brug for kammerat-ponyen end konkurrence-ponyen

Kasprzak talte ligeledes om vigtigheden i, at det skal være sjovt for børn (ja for alle!) at ride, også stævner. Det skal være samværet mellem barn og pony/hest der driver sporten hos de helt unge ryttere.

Hvis man pjecer de unge ryttere for meget frem, kan de miste interessen fordi det sjove går ud af det. Den søde rare tålmodige lidt tykke og ikke særlig fancy pony, kan være et bedre valg end den smarte P-pony. Forholdet mellem hest og rytter er vigtigere end koncentreret undervisning med henblik på stævnestarter og præmiering hver anden weekend.

Bjarne Nielsen har været inde på noget af det samme: det er vigtigt, at det er træningen der er sjov, så man ikke ender ud med kun at ride stævner. Og jeg stemmer i og siger at det er vigtigt, at det er den daglige træning og samværet med hesten der er målet, og ikke resultater til stævner el.l.

 

 

Mere bredde i sporten i Danmark

Elevryttere der får chance for at komme med “i byen” selvom de ikke har råd/kompetencer til egen hest. Kunne det ikke være godt?
Man kunne lave udvidede debutantstævner, så man afholdt de helt små klasser til stævnerne også? Ville det ikke være optimalt for bredden, og styrke morskaben og sammenholdet og læringen (kunne blive ved), hvis man som barn kunne få lov at se og mærke, hvordan det er at være med ude til konkurrencer på hest?

Kunne det ikke også gøre overgangen fra elevhest til privathest og stævner mere blid? Og måske kunne man få ”det sjove og barndommelige” mere med over i hestekonkurrencerne?


I mine øjne synes jeg der er en tendens til, at hestekonkurrencer er meget alvorlige. Det er survival of the fittest og det sjove er godt og grundigt på vej ud. Men sådan det behøver de jo ikke at være. Det skal være sjovt at ride hest, især som barn. Og jeg synes da at Kasprzaks pointe med at man kan efterligne tyskernes model, og tage debutant/begynder arrangementerne med ud på udebane, er en fantastisk idé.

 

 

 

 

Jeg vil godt sige tak til Ørnhøj og Kasprzak for et fint arrangement og foredrag. Afslutningvis vil jeg sige at Kasprzaks forslag da i den grad må appellere til bredden, som Dansk Rideforbund ønsker i vores sport.

 

 

Billeder fra arrangementet er lånt af Ørnhøj Rideklub 🙂