At være jordbrugsteknologstuderende med hest i speciale er altså bare for fedt! Er vild med mit studie, og kommer aldrig til at fortryde jeg tog valget om at starte med hest i speciale.

I tirsdags stod der “Forudsætninger for optimal træning” på skemaet. I den forbindelse var vi så heldige at dommer og berider Bjarne Nielsen kom og holdt oplæg med “hans bud” på dette.

Det gode eksteriør

Bjarne startede ud med en gennemgang af det gode eksteriør og talte også en smule om anatomi (udgangspunktet var en DV – sportshest).

(Er man mere nysgerrig omkring dette kan jeg anbefale bogen “Hestens eksteriør” af Jørgen Finderup og Jørgen Falk-Rønne (det er en af mine personlige heste-bibler på hylden derhjemme.)

Ja jeg fik da eksempelvis fastlagt, at hesten kun har to knæ – bagknæene.

(Dagen efter foredraget var vi på AU Foulum og dissekere en kalv, og her fik jeg lov til at skære led op på hhv. bagknæ og forknæ. Mega interessant! Til de interesserede består hestens (og koens) forknæ af en masse små knogler (carpaler) og minder om vores håndled, i modsætning til bagknæene der er reelle knæ med kæskal.)

Gangarter – pas på takten og pas på slappe bagben

Nå tilbage til Bjarne – Han gennemgik de tre gangarter og hvordan de ser ud når hesten udfører dem korrekt.

Han lagde stor vægt på den gode takt og havde både fotos og video med for at vise eksempler på god og dårlig takt. Han nævnte især vigtigheden i at vi ikke går på kompromis med takten for at få en stor rummelig og “kadanceret” gangart, og husker at arbejde styrke og balance i vores heste.

I traven blev der især lagt vægt på at bagbenenes vinkel skal følge forbenene, og vigtigheden i at motoren på hesten sidder i bag.

Vi skal holde fokus på både bagben og forben. Vi passe på ikke at blive for fascinerede af høje spjættende forben og dermed glemme at kigge på bagbenene.

Bjarne fortalte også om hvor der i dommer øjemed er en gråzone i forhold til takten, hvilket var meget interessant:

I den fri trav kan man gå på kompromis med to-takten pga. gangartens store størrelse hos nogle heste.

I galoppiruetterne kan man gå på kompromis med tre-takten også pga. de store rummelige “forbensbevægelser” at de fysisk ikke er i stand til at kunne holde takten.

Træningsskalaen i dressur

Han havde taget træningsskalaen med i sit oplæg. Han gjorde det klart at man i træningen af den unge hest skal starte fra bunden. Man skal derudover være åben for at gå et skridt ned på skalaen, hvis man møder bestemte udfordringer med hesten i træningen.

400 meter sprint giver god kondition

Han så kondition som en udfordring hos dressurheste, og opfordrede til alternative træningsdage. Springheste har generelt bedre kondition, da de til tider kommer op i et højt tempo og nærmere når makspuls. Dressurheste går mere generelt rundt, og herefter bliver de måske sat i en boks i 23 timer, for igen at gå “steady” rundt. Bjarnes opfordring lød på en god 400 meters galoptur i fuld fart uden samling. Alternative træningsmetoder kan være løsspringningssessioner (også selvom dressurhesten måske er dårlig til at springe) eller en god tur i skoven med knoklede stier, hvor hesten skal koncentrere sig om at sætte fødderne rigtigt.

Du kan ikke købe dig til gode stævneresultater

I træningen med den unge hest er det vigtigt at man husker at “skynde sig langsomt”.
Man må ikke have for travlt, og det tager den tid det tager. Han nævnte at championatklasserne er en mulighed: Man kan benytte sig af det, eller lade være. Det kan være man har en hest, der bare ikke lige er dér som 6 års. Men det behøver ikke betyde, at det ikke kan blive en grand prix hest.
I den forbindelse understregede han også, at stævner ikke er alt. Han har oplevet at træne ekvipager, hvor der ikke har været en store lyst til træningen, men at ekvipagen har følt at stævner var noget de skulle. Det kan f.eks. Være en ponyrytter, der har fået en rigtig dyr og god pony af sine forældre.

Det er vigtigt at stævner er noget man tager til for at afprøve det man har lært derhjemme til træningen. Man kan ikke købe sig til gode stævneresultater, og det er vigtigt at lysten til den daglige træning er der, ikke mindst hos de meget unge ryttere.

Og så Bjarne Nielsens vise ord: Husk at giv din hest fri! Ikke 2 dages fri, men 10 dage. Et for hårdt program ender ud med hesten selv tager fri ellers; Den begynder at gå dårligt og der kommer skader.

Min mening om oplægget

Jeg må sige jeg personligt var meget enig med Bjarne i de ting han fortalte.
Der var rig mulighed for spørgsmål efter oplægget. Jeg benyttede mig af lejligheden til at spørge ind til bedømmelsen af unghestechampionaterne på Blue Hors i oktober.
Jeg synes nemlig det kan diskuteres, om bedømmelsen kun bør falde på hesten. Rytterens måde at ride hesten på kan i mine øjne have stor indflydelse på hestens præstation, og dette synes jeg vi så noget af i championaterne.

Bjarne imødekom mit spørgsmål positivt og knyttede kommentaren på, at han også selv havde tænkt disse tanker. Dommerne skal dog forholde sig til de 5 karakterer der udelukkende går på hesten; Skridt, trav, galop, kapacitet og ridelighed, men han var enig med mig i mine observationer. Ligesom jeg syntes han det er ærgeligt, når en rytters fejl eller svagheder går ud over hestens bedømmelse.

Jeg synes at Bjarnes synspunkter var meget moderne. Forstået på den måde, at alt pegede hen imod det bedst mulige for hesten.

Hestevelfærd handler ikke kun om hvor mange timer en hest får lov at gå på fold, korrekt huld og sundhed. God hestevelfærd er også at træne på hestens præmisser. Jeg synes jo at træningsskalaen i dressuren burde hænge i alle ridehaller, som en reminder og guideline til os alle når vi træner.

Heste er forskellige, og derfor er det individuelt hvor meget man kan presse den unge hest.

Bjarnes gennemgang af hestens eksteriør bare tydeligt præg af at jo bedre eksteriør hesten har, jo lettere vil den have ved at udføre tingene i træningen – og jo lettere bliver det også for os at træne.

Jeg synes Bjarnes oplæg lagde sig ret godt op af Dansk Varmblods nye avlsmål. Som eksempel vil jeg henviste til en artikel jeg synes var ret god fra Ridehestens oktober blad, vedrørende Dansk Varmblods nye avlsmål der skal fastlægges.

Citat fra Ridehesten:

“F.eks. Er der planer om at lave en differentieret vægtning af, hvilke egenskaber der er vigtigst. – Det kan f.eks. Være i skridt, hvor vi bedæmmer takt, rummelighed, smidighed og energi. Vi vil naturligvis gerne have alle egenskaber, men takt og energi vægter højere end rummelighed, fordi rummeligheden kan blive så stor, at hesten bliver langsom i sin afvikling og utaktmæssig i sin skridt.”

(Fortsat) “- Vi vil undgå ekstrem avl, og det vil vi være på forkant med i vores avslarbejde. Vi begynder at se en tendens til heste, der er rigeligt højstillede, og det kan gå ud over hestens balance og holdbarhed.”

Et virkelig godt oplæg fra Bjarne, der i øvrigt er en rigtig god fortæller. Så stor tak til Bjarne, og ikke mindst stor tak til Erhvervsakademiet for at invitere Bjarne Nielsen som en del af den skematiske undervisning.