Mavesårsguide #1 – Årsager og fysiologi

Mavesårsguide #1 – Årsager og fysiologi

8. februar 2022 Af Karina Nymark

Hvad ved du om mavesår hos heste? Og hvordan ved du, at det du ved, er det rigtige?

Jeg er medlem af en god gruppe på facebook “hjælp – min hest har mavesår”. Desværre kan jeg se at der er sneget sig et par “ufaglærte trolde” ind i gruppen, der enden har kommercielle ting for øje og/eller at fremhæve sig selv. Who knows. Dernæst kan jeg se, at folk ikke bliver informeret godt nok af de dyrlæger der diagnosticerer hestene. Den situation har jeg selv stået i, og “fejlmedicineret” min hest i 3 måneder, med medicin for omkring 18.000 kr.

Mit personlige kald her i hesteverdenen er at rådgive og videreformidle den viden vi har og som vi er sikre på. Ovenstående har derfor inspireret mig kraftigt til, at lave en serie af blogindlæg omhandlende mavesår.

 

Min baggrund

Nymark Heste

Før vi begynder vil jeg bare hurtigt præsentere hvem jeg er. Mit navn er Karina Nymark og jeg har et godt 30 årigt liv fyldt med heste bag mig. Jeg valgte for år tilbage at videreuddanne mig indenfor hestebranchen og få papir på det jeg kunne i forvejen, samt lære  en masse nye ting. Derfor kan jeg nu kalde mig jordbrugsteknolog med hest i speciale. Det betyder også, at jeg er faglært indenfor hestefodring, stald og anlæg, etologi og ja, hestes psyke og fysik. Jeg har desuden været ansat det sidste halve år som foderkonsulent.

I maj måned 2021 fik jeg (endelig) en dyrlæge til at gastroskopere min højtelskede knabstrupperhoppe. Resultatet var hjerteknusende. Jeg ved derfor desværre mere om mavesårsheste end så mange andre, både fordi jeg har kendskab til den teoretiske del, men også den sørgelige praktiske del.

Ønsker i at læse mere om ovenstående mavesårsforløb eller generelt bare følge mig, kan det gøres via Instagram på nymark_hestte

 

 

Fysiologi – Hestens mavesæk

For nogen er det ikke så interessant hvordan hesten ser ud indeni, eller hvordan den fungerer. Men for mig er det vigtigt at man får skabt sig “det fulde billede”. Derfor vil jeg kort gennemgå hestens mavesæk og mavesækkens funktion.

Mennesker og heste kan ikke sammenlignes

Hestens mavesæk

En ting jeg ser der går igen i hesteverdenen på de sociale medier er, at man gerne vil tage forskning og erfaringer gjort på mennesker og lægge over på heste. Der er et

utal af fejlmargener forbundet med dette, og man bør undlade at bruge resultater fra forsøg på mennesker (og gnavere for den sags skyld) som grundargument for hestene. Nu skal jeg forklare kort hvorfor…

Hestens mavesæk fungerer ikke på samme måde som menneskers. Hos os mennesker modtager hjernen et signal ved et måltid om at ”nu kommer der snart mad” og produktionen af mavesyre går i gang. Hos heste er der syre i maven hele tiden. Derfor er hestens mavesæk også anderledes opbygget, med en ”syre-producerende-del” nederst, og en ”ikke-syreproducerende-del” øverst.

Imellem disse to dele er der en form for ”overgang” eller “skarp kant” der lyder navnet margo plicatus. Hvis du har hørt tale om flydelag før i forbindelse med fodring, er det her flydelaget lægger sig. Flydelaget er noget vi til stadighed kan blive meget klogere på, men man har e teori om at fibre (græs, hø, halm, alfalfa(lucerne, wraphø osv.) kan være med til at danne et beskyttende flydelag netop her, imellem de to dele.

 

Ordforklaring:

Øverste del af hestens mavesæk: I daglig tale kaldet ”den hvide del”, den del der ikke består af syreproducerende kirtler. Non-glandulære del af mavesækken.

Nederste del af mavesækken: I daglig tale kaldet ”den røde del”. I denne del findes de syreproducerende kirtler der producerer mavesyre. Glandulære del af mavesækken.

 

 

Mavesækkens slimhinde beskytter maven

Mavesækken er dækket af en slimhinde der beskytter maven mod eksempelvis mavesyre. I den røde del kan maven dog langt bedre tåle mavesyren, eftersom de syreproducerende kirtler i denne del er beskyttet imod den syre de selv producerer – praktisk nok.

Den øvre hvide del af mavesækken er derimod ikke nær så godt beskyttet beskyttet. Der høres ofte tale om ”stænk af mavesyre op i den hvide del” eller at ”stivelse kan opdæmme/skumme syren op”. Så rammes den hvide del, eller oftere overgangen mellem rød og hvid del.

 

Mavesår i den hvide del

Der er relativ stor forskel på om man taler om mavesår i den røde del eller den hvide del. Mavesår i den hvide del er ofte kategoriseret som ”foderbetingede mavesår” (og husk her, at der ingen regel er uden undtagelse). Mavesår i den hvide del er sår der forekommer ved et management hvor især fodringen ikke matcher hestens behov.

Det ”heldige” ved mavesår i den hvide del er, at man oftest kan helbrede disse heste. Min erfaring fortæller mig, at rigtig mange af disse heste kan få det bedre ved enkelte tiltag (og medicinering, indtil sårene er helede op):

  • Fjern stivelse fra den daglige diæt, da stivelse har en negativ effekt på mavesyre/mavesækkens miljø
  • Giv hø/wraphø ad libitum (og lad mig lige slå fast: Hvis vis din hest løber tør for hø/wraphø på et givet tidspunkt i løbet af dagen/natten så får den det ikke ad libitum)
  • Er grovfoder ad libitum ikke en mulighed, så sørg for hesten står så få timer uden grovfoder som muligt. Giv grovfoder inden krybbefodring, og undlad at der går for mange timer imellem fodringer. Flere hyppige mindre fodringer er bedre end få store.
  • Giv hesten masser af foldtid med andre heste (og grovfoder på folden, selvfølgelig, apropro ad libitum).

 

Mavesår i den røde del

Mavesår i den røde del derimod er en helt anden sag. Det er stadig ikke helt klart, hvorfor heste helt præcist får disse mavesår. Nogle mavesår i den røde del er “lettere” end andre, men de er alle noget mere komplicerede at få til at hele, end sår i den hvide del.

Hvor sår i den hvide del kaldes ”fodringsrelateret”, så kaldes sår i den røde del ”stressrelateret”. Her er der ingen førstehjælp at hente ved hurtigt at skifte til foder uden stivelse og grovfoder ad lib (man skal dog altid fodre med masser af grovfoder).

I stedet skal man ind og kigge på hesten og dens omgivelser som helhed.

Heste har en masse naturlige behov, der ikke har ændret sig siden de gik vilde rundt ude på stepperne. Denne manglende ændring gør, at mange heste desværre er stressede i større eller mindre grad i vore moderne måde at holde hest på. Hos en mavesårshest er det især vigtigt at få gennemgået alt management omkring hesten, herunder stald og anlæg, flokmentalitet/adfærd og træning hvis hesten trænes. Heste er forskellige, og nogle heste har lettere ved at stresse end andre. Der ud over er mavesår en “ond cirkel”, hvor hesten kan sttresse yderligere på grund af mavesår, og dermed har man dårligere odds for en sund helingsproces.

 

Tænker du eksempelvis over, at det kan være en stressfaktor din hest står alene i boks?
Eller at makkeren i boksen ved siden af, kan være en stressor?

Tror du din hest havde valgt de samme makkere på folden hvis der havde været “frit valg på alle hylder” af foldmakkere? 
Hvordan er fodrings- eller ud/indlukningsrutinen?
Osv osv, listen er alenlang, og nogle heste er som nævnt noget mere følsomme overfor visse behov, end andre. 

 

 

Ud over eventuelle stressorer i hestens dagligdag kan smerte være en kæmpe stressor. Og som vi alle er bekendte med kan heste desværre ikke ta

le og fortælle os hvor præcist problemet ligger. Derfor kan der også ligge flere ting til grunde for mavesåret i den røde del. Min erfaring er, at det oftest er en kombination af flere ting.

Man bør altid tage mavesår meget seriøst, og sår i den røde del ekstra seriøst. Disse er sværere at få til at hele, og i min optik også kommet at årsager der er mere “langtrukne”. Mange har i tidens løb måtte kæmpe forgæves for at få helt skik på mavesår i den glandulære del.

Sår i den røde del der virker uhelbredelige, har fået fagfolk til at ty til antibiotika behandlinger m.m. Der forelægger dog ingen evidens for (til min viden d.d.) at sårene skulle være forekommet ifbm. bakterier eller at antibiotika har en direkte helbredende virkning. Men som ejer af en mavesårshest med sår i netop denne del, forstår jeg godt at man når til et punkt hvor man prøver alt.

 

Spytproduktion er essentiel for at undgå syreskader

En vigtig faktor for at holde mavesyren under kontrol er tyggetid. Tyggetid er vigtigt hos heste der har mavesår, og alle andre heste.

Hestes spyt er basisk og spytproduktionen aktiveres ved at hesten tygger. Jo mere hesten tygger, jo mere basisk spyt dannes der, og jo mere kommer der med ned i maven.

Dette er en af årsagerne til, at grovfoder ad libitum er så vigtigt for heste. Det vil ikke være forkert at konkludere, at trivslen i hestes mavesæk er afhængige af “det første led i fordøjelsessystemet”: Tændernes mekaniske bearbejdning af føde, hvorefter basisk spyt udskilles.

Hestes mavesæk er indrettet på denne måde, fordi de i deres naturlige habitat gik rundt og smågræssede i de fleste af døgnets timer. Det krævede derfor en fordøjelse i konstant arbejde, og mekanismerne i hestens er lavet herefter. Den naturlige hest ville altså få basisk spyt ned i maven mere eller mindre hele tiden.

Mavesyre er som navnet indikerer en syre (saltsyre), og selvom vi lige har konstateret at den røde del af mavesækken er rustet til mavesyren, så er dette kun gældende under naturlige og balancerede forhold. Der er stadig grænser for hvad mavens slimhinde kan klare, også i den røde del. Derfor har både den hvide og den røde del af mavesækken brug for, at der kommer basisk spyt ned og blandes med syren, fordi maveindholdet så bliver en anelse mere basisk.

Jeg vil som fagperson gå så vidt at sige, at det er alle hestes ret at have grovfoder til rådigheden det meste af døgnet. Det er essentielt ift. at undgå syreskader på mavesækken, det er essentielt ift. en sund tarmfordøjelse, det er essentielt ift at opfylde hestens behov for fødesøgning (i øvrigt en kæmpe stressor hvis hesten nægtes dette) og jeg kunne blive ved.

 

Kilder og afrunding

Jeg har trukket på min personlige vidensbank til denne artikel, og spørgsmål er altid velkomne. Artiklen er med vilje ikke skrevet mere dybdegående, da den så ville blive utrolig lang. Der vil komme flere blogindlæg i nærmeste fremtid, blandt andet om behandlingsmetoder og “do’s and dont’s”.

 

Jeg er dog ikke så god til dét der med artikler uden kilder, så jeg har fundet en række andre gode kilder, som jeg synes er et kig værd:

Mavesår Hest | Symptomer og behandling af mavesår hos heste (dinhestifokus.dk)

Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome) | Evidensia

Mavesår hos hesten | HOLD YOUR HORSES

 

Fotos: Private samt https://sawtoothequine.com/endoscopy/