Mavesårsguide #3 – Evidens på tilskudsprodukter

Mavesårsguide #3 – Evidens på tilskudsprodukter

22. april 2022 Af Karina Nymark

Bruger du tilskud ifbm. mavesår? F.eks. Egusin? Mavesår hos heste opstår oftest af flere faktorer. De hyppigste er foder/fodring, stress fra træning, staldanlæg eller andet management. Det kan også forekomme efter medicinering med bestemte typer medicin etc.

 

Mange forskellige slags tilskud – Men er der evidens for virkning?

Jeg har selv en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask. Jeg er ligeledes faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent. Jeg ser mavesårsprodukter fra foderfirmaer alle vegne.
Men hvad er egentlig op og ned i alle disse produkter?

Jeg blev nysgerrig på, hvad der mon lå af forskning på området. Jeg har derfor søgt et par forskningsartikler frem, der omhandler nogle af de ældste tilskudsprodukter på markedet, og jeg vil gerne dele dem med jer i et par blogindlæg.

Jeg vil blive med at søge og lede efter forskningsartikler om tilskud, og kender du til nogen, så send meget gerne et link min vej.

 

Hvad siger forskningen om mavesårs tilskud?

Jeg er glad for videnskaben og heraf videnskabelige tekster og projekter. Inden jeg starter med at præsentere forskningsartikler, vil jeg gerne have lidt fakta på plads først ift. hvad det er vi har med at gøre.

De fleste videnskabelige tekster kan kendes ud fra mediet de er ført i og måden de er stillet op på. Der er altid et ”abstract” (resume) og dernæst indeholder projekterne motivation og hypotese, metoden der er anvendt i projektet og hvad esultaterne viste.

Forskningstekster som disse er altid peer peer-reviewed. Det betyder, at flere andre forskere har skullet gennemlæse og godkende projektet, metoden og resultatet før projektrapporten og resultatet kunne offentliggøres.

 

Evidens

Evidens er et vigtigt nøgleord ift. dette blogindlæg. Fordi forskningsprojekter kan have forskellig grad af evidens. Peer Previeweing er dog til for at hjælpe med at sikre, at studiet har været grundigt og er gået korrekt og systematisk til værks, hvilket er grundlaget for god evidens. Peer Previeweing betyder, at andre forskere har kigget rapporten for forskningsforsøget igennem, inden det er blevet udgivet.

Husk på, et forskningsresultat er ikke facit. Et forskningsresultat kan godt have en svag evidens. Jo flere resultater omkring samme emne der er, og jo bedre forskningsprojekterne er udarbejdet, jo stærkere evidens. Vi bliver desuden alle klogere hele tiden, og forskerne med.

Det er vigtigt for mig at fastslå, at fordi jeg fremlægger et forskningsresultat der siger én ting omkring et emne, er det ikke det samme som at sige, at det er sådan tingen definitivt er. 

Det er vigtigt man er opmærksom på evidensen (vær kildekritisk), også når man læser videnskabelige artikler.

 

Lægemiddelstyrelsens definition på evidens

Jeg vil gerne have lov at gøre noget jeg ganske sjældent gør, og indsætte citater fra lægemiddelsstyrelsen. Deres beskrivelse af hvad evidens er for en størrelse, er nemlig rigtig god. Og jeg tænker desuden at lægemiddelstyrelsen er en valid (og faktabaseret) kilde at citere fra:

”Al forskning starter med opstilling af en hypotese. En hypotese er antagelse om en årsagsforklaring. Hvis rigtig mange studier af lødig kvalitet uafhængigt af hinanden bekræfter hypotesen eller dele af den, så taler man om evidens. Evidens er sandsynliggørelse af en hypotese på baggrund af forskning.
Evidens betyder altså ikke bevis eller ensidigt faktum. Evidens ændres over tid i takt med, at ny viden kommer til og er baseret på den aktuelt bedste viden.
Der er også forskel på evidens og erfaring. Personlige oplevelser eller enkeltstående observationer er svag evidens.
Men de kan måske bruges til at formulere nye hypoteser, som kan undersøges videnskabeligt.”

”Det spiller også ind, om flere (og gode studier) kommer til samme resultat. Hvis flere forskellige studier foretaget af forskellige forskere kommer til samme resultat eller peger i samme retning, så er evidensen stærk og hypotesen sandsynliggjort.”

”Men udgangspunktet for stærk evidens er, om man i sit valg af forskningsdesign og studier har været systematisk, grundig og objektiv.

 

Forskningsforsøg med Egusin 250 og Egusin SLH

Første forskningsforsøg  jeg vil gennemgå er et studie med 9 heste der har fået tildelt Equsin tilskud:

”Effect of pectin, lecithin, and antacid feed supplements (Egusin®) on gastric ulcer  scores, gastric fluid pH and blood gas values in horses” af Woodward, M.C., Huff, N.K., Garza, N.K., Keowen, M.L., Kearney, M.T., Andrews, F.M. (Abstract programme, 2014)

Egusin 250® og Egusin SLH® er ikke-receptpligtige fodertilskud, hvis indhold under studiet var:
Tørret æble pektin pulp og andre frugtprodukter, lecithin (fosfolipid), sodium bicarbonate (natron, antacid), calcium bicarbonate (antacid), tørret alfalfa (lucerne), uopløslige havrefibre/ ß-glucan, polar lipider og naturlige antioxidanter. 

 

Forsøgets opbygning:

De to produkter blev testet på 9 fuldblods/fuldblodsblandinger med mavesår i den hvide del, der alle blev gastroskoperet før start. Forsøget er beskrevet som et 3 perioders cross-over studie, hvilket oftest betyder at alle 9 heste fik Egusin 250 i en periode, alle 9 heste fik Egusin SLH og alle heste fik ingenting (kontrolgruppe). Hestene fik tilskuddet i foderet to gange dagligt, over 35 dage. Fremgangsmåden her var, at efter 3 uger (21 dage) blev hestene igen gastroskoperet. Herfter gennemgik de hvad forskerne kalder en ”alternating feed-deprivation model”, hvor hestene fik mindre foder, for at fremkalde eller forværre sår i maven. På dag 28 blev alle hestene igen gastroskoperet. 6 af hestene fik herefter Egusin igen i 7 dage, og blev gastroskoperet (35 dages behandling/forløb).

Dette viste forsøget:

Perioden med fodermangel viste en stigende grad af mavesår (fra dag 21 til dag 28) hos kontrolgruppen, men også Egusin 250 hestene. Egusin SLH tildelingen sløvede processen med forværring hvilket er positivt, men forskerne konkluderede at det senere blev udlignet.
Den endelige konklusion på studiet var dog, at på dag 35 havde alle heste tildelt Egusin mindre grad af mavesår ift. kontrolgruppen der ingen behandling fik. de behandlede heste havde mindre alvorlige mavesår sammenlignet med ubehandlede kontrolheste. Det konkluderes at produkternes indhold havde en positiv indvirkning på hestenes mavesår.

 

Evidens?

Man kan altid diskutere, om 9 heste er en kontrolgruppe der er stor nok til at skabe en stærk nok evidens. Som jeg forstår det har forskerne dog ladet de samme 9 heste indgå i 3 behandlinger under ens forhold. Dette er en god måde at skabe stærkere evidens på, eftersom ingen hest er bedre til kontrol, end hesten selv. Studiet er en af de sværere at læse og tolke, men ikke desto mindre spændende.

 

 

Kort om effekten af havtorn for mavesår

Der var en dag hvor jeg scrollede på de sociale medier, og faldt over et-eller-andet postulat omkring havtorn og mavesår. Eller også var det et produkt der indeholdt havtorn, og at dette skulle have positiv virkning på mavesår. Anyhow – så vakte det min nysgerrighed (og foderkonsulentet i min følte en vis skepsis, lets be honest) så jeg googlede emnet.

Efter lang tids søgen fandt jeg en enkelt artikel om emnet, jeg synes også vil dele med jer:
“Effect of Sea Buckthorn Berries and Pulp in a Liquid Emulsion on Gastric Ulcer Scores and Gastric Juice pH in Horses” af N.K. Huff, A.D. Auer, F. Garza Jr., M.L. Keowen, M.T. Kearney, R.B. McMullin, and F.M. Andrews (2012)

Jeg vil ikke gå i detaljer her, titel og forfattere er opgjort så det er let selv at google den fulde artikel/journal frem. Men jeg vil bare fremlægge forsøgets resultat her under:

Dette viste forsøget:

Projektet testede om havtorn (Hippophae rhamnoides) kunne have en positiv effekt på mavesår hos heste. Ifølge studiet er havtorn rig på vitamin C og E, carotenoider, flavonoider, fedtsyrer, plantesteroler, lignan og mineraler.

Hypotesen var deraf at et fodertilskud indeholdende havtornbær, kunne have effekt til behandling og forebyggelse af mavesår hos heste.
Studiet indebar test på 8 hopper over 4 uger der blev tildelt 35,6g. havtorn to gange dagligt. Hopperne blev gastroskoperet dag 0, 28 og 35.

Resultat viste, at havtorn til heste ikke havde en effekt i hverken behandling eller forebyggelse af mavesår (i den hvide del af mavesækken) hos heste.

Redigering 24-04-2022:  Forsøget viste mere end dette – det gør disse forsøg oftest. Og dette forsøg viste en (synes jeg) meget vigtigt ting ift. mavesår i den røde del:

Mavesårene der blev målt i den røde del var nemlig lavere hos de heste der havde fået havtorn, sammenlignet med kontrolgruppen. 

 

 

 

 

Der kommer mere endnu

Dette blogindlæg efterfølges snarest af endnu et indlæg med flere forskningsartikler om tilskud til mavesår.

Har du selv brugt nogle af tilskuddene forskningsprojekterne omtaler, er du mere end velkommen til at give din erfaring til kende i kommentarfeltet. Mavesår er et hårdt emne, især hos de heste der har mavesår i den røde del. Uanset grad og position er én ting dog sikkert: Jo mere vi kan hjælpe hinanden og dele vores viden og erfaringer, des bedre.

 

 

//Karina Nymark, jordbrugsteknolog hest, foderkonsulent og hestetræner.