Problemheste findes IKKE

Problemheste findes IKKE

14. maj 2020 Af Karina Nymark

Jeg er ved at lave en større afhandling om kolik, og surfer derfor i tiden en del rundt på nettet. Som jeg nævner i min artikel i maj måneds RidersNotebook (den ligger gratis online, tag et kig!), så er det en udfordring at finde de rette kilder. Derfor popper der også alverdens andre ting op, såsom “problemheste”. Den ene profil eller artikel efter den anden omkring “problemheste”. Problemheste, der sælges som projektheste (hva’ fa’en er det i øvrigt for noget?) og ikke mindst folk der specifikt promoverer sig som “eksperter i problemheste” eller “gode til problemheste“.

 

Der findes ikke problemheste

Lad mig lige få lov at slå en ting fast: der findes IKKE problemheste!
Der  findes misforståede heste, traumatiserede heste, specielle heste (læs: heste der ikke er som alle andre, og derfor ikke bare kan puttes ned i en kasse. Disse er en gave til os).

Man kan have et problem, og man kan skabe et problem. Man kan ikke være et problem. Man kan være en udfordring, men det er ikke det samme. Problemer skabes oftest grundet uvidenhed. Selvindsigt er i sådan et tilfælde en fantastisk ting – og nøglen til at unne blive klogere!

Jeg syntes simpelthen ikke det er fair overfor hesten, der lever mere eller mindre unaturligt under menneskets rammer, under din og min daglige management, at vi kalder den for et problem som den er.

 

Spørg om hjælp

Det er en styrke at kende sine svagheder. Vi kan ikke vide alting, og det skal vi heller ikke. Det er derfor der findes eksperter. Jeg har selv gode folk i mit netværk, der ved en hel del mere om nogle ting end jeg gør. Disse folk henviser jeg gladeligt til, hvis nogen henvender sig med et emne, jeg ikke er så skarp i.
Dette fører til min pointe: Har du en hest, hvor tingene ikke helt fungerer, så er det helt okay at spørge om hjælp. Ja, jeg vil faktisk sige at man skal. Heste er store dyr, og misforståelser imellem hest og træner kan godt eskalere til meget farlige situationer. Men vær opmærksom på, at du så har et problem med din hest. Du har ikke en problemhest. Og så er det klogeste (og i øvrigt ganske indbringende) at spørge folk med mere erfaring, om hjælp.

Alt kan løses, men det er sjældent det sker “over-night”.

 

 

“Jeg træner problemheste”

Som jeg ser det, så har vi fået et problem i kulturen i hesteverdenen. Man kan nemlig i dag være ekspert i problemheste. Jeg tror denne vending er noget dygtige hestetrænere har taget til sig, for at imødekomme det sprog der bruges af hesteejerne derude. Det kan sågar være, at jeg selv i fremtiden kommer til at bruge vendinden. Ganske enkelt af den årsag, at hesteejerne så præcist ved, hvad det er jeg kan tilbyde dem.

 

Men jeg vil gøre mit til at få ordet “problemheste” elimineret og erstattet med “heste hvor der er problemer”. Det er nemlig meget vigtigt vi husker på, at det ikke er hesten der har et problem. Ligesom hesten ikke er et problem. Det er os ryttere/hesteejere der har et problem. Fordi vores heste ikke forstår eller ikke magter at gøre det vi vil have dem til.

 

 

 

Netop fordi det er os mennesker der på bundlinjen har et problem, er det ikke fair at kalde heste for problemheste. Jeg kan til stadighed mærke min puls stige en smule, når jeg læser om trænere der promovere sig udelukkende via problemheste. For problemheste findes ikke.