Fire fantastiske dage som foderkonsulent på AVEVEs stand til Hest & Rytter er nu veloverstået. Én bestemt råvare gik igen i hesteejernes spørgsmål til fodring: Lucerne. Derfor vil jeg lige lave et kort indlæg om lucerne (alfalfa) her mandag aften på sofaen, efter en hel uge med messe.

 

Først vil jeg dog lige sige tak til alle jer skønne hestefolk der fandt tid til at kigge forbi på messen. Jeg har talt med SÅ mange skønne heste-mennesker de seneste 4 dage.

 

Lucerne – En udskældt fiber

Jeg ser jævnligt på nettet at lucernen får skyld for en del ting. Det kan være alt fra hudproblemer og kløe i hovskæg til mitteallergi (sommereksem) og at lucerne er “usundt” for nøjsomme og/eller gamle heste pga. kompleks proteinsammensætning.

Disse postulater og bekymringer omkring “rygterne” om lucerne har jeg ligeledes hørt rigtig meget af under Hest & Rytter messen. Jeg får efterhånden helt ondt af lucernen, der nærmest bliver voksen-mobbet ud af foderplanen – i min optik uberettiget.

Jeg vil derfor gerne slå et slag for at oplyse lidt omkring lucernen i “daglig brug”. Oftest gives lucerne som en andel af de fuldfoderblandinger hestene får,  eller som tilskud for ekstra tyggetid i krybben.

 

Foderplanen i sin helhed

Det er virkelig vigtigt at vi altid kigger på foderplanen i sin helhed. Det gælder uanset om der er tale om mineraler, sukker, stivelse eller protein. Det jeg ofte hører ift. lucerne er, at det ikke er godt for hestene pga. proteinindholdet.

 

Det er rigtigt at lucerne (alfalfa) er proteinrigt. Men det kan græs, hø og wrap også være.

Lucerne gives ofte til hestene i mindre mængder. Enden som enkelte lucernestrå i müsliblandinger, eller den klassiske ” 1 håndfuld ovenpå” for øget tyggetid. Derfor vægter lucerne ikke særlig højt i den samlede foderplan. Og derfor er den proteinandel lucernen bidrager med i den samlede foderplan, heller ikke særlig stor. Dette er vigtigt at tænke på før man fravælger lucerne, da lucernen er en glimrende fiber ift. tyggetid.

 

Lucerne vs. hø/wrap (græsser)

Jeg ser stadig at rigtig mange hesteejere ikke har analyse på deres grovfoder. Derfor ved de ikke hvor meget protein der er i det hø eller wrap, hestene får hver dag. Mange af de folk der er kommet til mig med stærke holdninger til ikke at bruge lucerne, har ikke haft grovfoderanalyse på deres hø/wrap når jeg har såurgt.

Det er jo helt okay, men jeg kan ikke lade være med at undre mig. Ponyer/heste får op til 15 kg grovfoder dagligt, hvor proteinindholdet er ukendt (og proteinindhold i grovfoder kan svinge meget, f.eks. fra  5 g/kg ts til 15 g/kg ts.). Men 10 g. lucerne dagligt i en müsliblanding eller 25 g. lucerne som topping til et måltid til en nøjsom hest, kan virke som et skrækscenarie.

Derfor føler jeg at der er brug for lidt gennemsigtighed i proteinindholdet i de forskellige fiberprodukter.

 

Proteinindhold i lucerneprodukter

Jeg har lavet en ganske hurtig research på et antal lucerneprodukter fra forskellige mærker. Tallene er taget fra et foderprogram og er både lucernepiller og lucerne (alfalfa) strå-produkter.

Fokus skal ikke lægges på mærke og variant, men snarere på hvor forskelligt indholdet af protein er i alfalfa produkter generelt. Dernæst bør der lægges fokus på en utrolig vigtig ting: Råprotein og fordøjeligt protein.

Der er en del af råproteinet hesten ikke kan udnytte som proteinkilde. En hurtig tommelfingerregel er at ca. 80% af råproteinet er fordøjeligt – men det er kun en tommelfingerregel.

Når man kigger hen over skemaet med alfalfa produkter, kan man undre sig over at lucerne er så udskældt. Der stor forskel på andel råprotein og fordøjeligt råprotein i de forskellige alfalfa produkter. Derfor kan man heller ikke konkludere at lucerne man ser i et produkt generelt er “sådan-og-sådan”, uden at have kigget nærmere på lucernens indhold.

Proteinniveauet er meget forskelligt, og ikke overvældende højt. Til analytisk sammenligning indeholder sojaskrå (88% ts) 44,2% råprotein.

 

Nogle lucerne/alfalfa produkter er forholdsvis lave i protein. Tager man den lave udfodringsmængde i betragtning også (der skal rigtig meget lucerne til 1 kg), er det pludselig en proteinkilde der ikke rykker ret meget i den samlede foderplan.

 

Andre fiberprodukter

For at skabe lidt perspektiv, har jeg kigget efter andre fiberprodukter i samme foderprogram, og fundet deres værdier.

Det er fiberprodukter jeg tænker kan være et fint alternativ til lucerne/alfalfa. Derfor kan de muligvis bruges som et hurtigt sammenligningsgrundlag til lucerneprodukterne. Produkterne er tilfældigt udvalgt, men giver stadig et fint indblik i hvordan proteinniveauet er ikke-lucerneprodukter.

Jeg vil gerne appellere til at man som hesteejere ikke “snyder sig selv” ved at skifte produkttype ift. protein. Hvis man tror at man kan undgå proteinoverskud ved at skifte 25g. lucerne ud med 25 g. høprodukt, der har næsten samme niveau af fordøjeligt protein, så er proteinforskellen i de to foderplaner meget lille.

 

 

“Men lucerne har en større proteintæthed”

En anden ting jeg har hørt adskillige gange under Hest & Rytter messen er sætninger der hvor lucernes proteintæthed benyttes som argument.

Når vi taler om “tæthed-af-noget” er det et ord for, hvor stor andel/koncentration der er, af dette “noget”. Proteintætheden i lucerne kan diskuteres, men der er ingen tvivl om at alfalfa planten er proteinrig.

Uanset tæthedsgraden vil jeg dog igen understrege, at proteinkilder kun bidrager med meget protein, hvis proteinkilden anvendes i en tilsvarende høj mængde. I eksempelvis USA er det meget populært med alfalfa som hø. Derfor kan man blive snydt lidt hvis man er glad for at læse udenlandske artikler, og alfalfa nævnes som en “stor proteinkilde/proteinressource til heste”.

De færreste fodrer med alfalfa-hø her hjemme, men giver lucerne i snittet form i stedet.

Ift. lucerne i snittet form, er der desuden forskel på om det er stænglen der bruges, og om denne stængel er “ung eller gammel”, og på om der bruges bladdele og/eller lucernetoppe. Proteintætheden i alfalfa-planten kan være forskellig, og som med alle andre afgrøder afhænger det af vind og vejr, 1. og 2. slæt osv.

 

 

Sammenligning af lucerne og græs/kløversorter

For at prøve at skabe lidt gennemsigtighed, har jeg taget uddrag med fra en rapport om græs- og kløversorter. Rapporten er udarbejdet af dygtige fagfolk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. I rapporten har de – ud fra andre forskningsrapporter – opgivet niveauet for råprotein. Dernæst har de opgivet niveauet for proteinets opløselighed og indekseret det i A-B-C, hvor B er de opløselige proteiner. Det opløselige (optagelige) protein i B kategorien har de herefter inddelt  i B1, B2 og B3 efter faldende opløselighed. Dét kan vi bruge til noget, eftersom det giver os et overblik over mængden af anvendeligt protein samt proteintætheden.

 

Jeg har valgt at udtage 4 og sat i et skemaet her ovenfor:

• Alm. rajgræs; fordi den findes på mange hestemarker
• Timothe; da det (med rette) er en populær græs til heste
• Hvidkløver; da kløver ofte forbindes med protein
• Og slutteligt: lucerne.

Hvis vi kigger på det lille skema kan vi se, at alm. Rajgræs og lucerne ligger på et relativt ens niveau hvad angår råprotein. Niveauet for optageligheden på rajgræs har et bredt spænd i alle 3 kategorier. variationen kan skyldes at græssorten er let påvirkelig ift jordbundsforhold, vejr og slæt.
I B1 kolonnen ses det, at rajgræs, timote og lucerne har nogenlunde samme max-niveau for den høje optagelighed.
I B3 kolonnen der er kategorien for “laveste opløselig protein” er lucernen den afgrøde med laveste værdier.

Opløseligheden af protein i lucernen er altså generelt god, men man skal have in mente af almindelige græsser kan nå et lignende niveau.

 

Konklusion

I forhold til hesteejere og valg af fibertype i foderplanen, er konklusionen er at der ikke er nogen konklusion. Som hesteejer skal man følge sin mavefornemmelse. Der er efterhånden så mange produkter på markedet, at der er et produkt “til enhver smag”.

Jeg vil dog gerne have lov at indskyde, at der kan drages en konklusion på at proteinindholdet i hestens øvrige fiberkilder (hø, wrap, græssorts-tilskud) kan have et proteinindhold der overstiger lucernens. Dernæst er det vigtigt at understrege, at mængden er særdeles relevant, før der konkluderes på om det specifikt er lucernens indhold der har en negativ effekt på hesten.

 

Jeg har stadig til gode at se evidens (og en god en af slagsen, selvfølgelig) på at lucerne har en direkte negativ indflydelse på mitteallergi og hårpragt hos koldblodsracer.

 

//Karina Nymark, Jordbrugsteknolog og foderkonsulent

 

Kilder:

SundHest & Frappe

https://pure.au.dk/ws/files/120344124/Levering_De_bedst_egnede_gr_s_og_kl_ver_arter_Ver2.pdf

Foto: https://www.standleeforage.com/standlee-barn-bulletin/what-type-of-hay-should-i-feed-my-horse/