Tyresæd koster det samme uanset hvilken tyr man bruger i kvægavl. Men hvad med hingstesæd? Prisen på hingstesæd varierer fra hingst til hingst. Men hvad nu hvis man gerne vil avle, men pengepungen ikke er til sæd til 10-15.000 kr. pr. hoppe? Hvad sker der med avlsresultaterne, hvis man vælger en billigere hingst som det er nu? Er det avlsfremmende for den moderne ridehest isoleret set, at hingstesæd varierer i prisen?
Har pris betydning for hoppeejernes valg af hingstesæd og påvirker sædpriser avlen? Jeg vil med dette indlæg kaste “en bold op i luften” omkring hoppeejeres selektering af sæd, og hvad det gør ved vores avl.
Hvad vil det sige at lave avlsfremmende avl?
At fremme avl i al almindelighed vil sige altid at sikre, at kun de bedste gener går videre.
Det er værd at bemærke, at der er stor variation i sædraterne fra hingste indenfor samme avlsforbund. Dansk Varmblods hingste er ikke kun interessante for DV hoppeejere men også for andre hoppeejere.
Dansk Varmblod bruges som indkryds til mange racer, specielt hvor avlsmålet er en sportshest. Det er avlsfremmende indenfor racernes sportstype, at bruge en DV hingst til indkryds, hvis der ønskes et afkom der skal kunne begå sig til konkurrencer.
Læser man Dansk Varmblods avlsmål, og kigger på dommerbedømmelser i danske dressur- og springbaner kan man se en tendens. En tendens for en hestetype, der læner sig godt op af Dansk Varmblods avlsmål. Dette gør DV hingste attraktive for andre avlsforbund at bruge på deres hopper. Men vælger man så disse dyrere DV hingste?
Hvilke konsekvenser har forskellige sædpriser for valg af avlshingst?
En populær hingst er en dyr hingst. Hvad gør hingsten populær? At den er kendt og positivt omtalt.
Hvad skaber positiv omtale? Det gør resultater, og især resultater indenfor sporten.
Tendensen lader til at være, at sædprisen hos en hingst stiger i takt med hingsten gode resultater. Gode resultater beviser at hingsten er en god hingst. Så en god hingst er altså en dyr hingst for hoppeejerne at købe sæd fra.
Jeg tror at alle hoppeejere helst vil vælge en rigtig god hingst til deres hopper. Man vil gerne have størst chance for at få et prima afkom, der fremmer avlen og sporten (og på den måde også fremmer avleren).
Mange hesteavlere er hobbyavlere, nogle kan vælge bare at trække et enkelt afkom på en hoppe. Og hvor stor en rolle, spiller prisen på sæden så?
Så nu spørger jeg…
Vil man altid vælge det bedste match til sin hoppe, fra den gode ende af skalaen, underkende prisen på sæden og dermed få størst chance for et prima afkom?
Eller vil man finde en middel hingst, til en middel pris, til sin måske middel hoppe, og dermed få et middel afkom?
Vil man vælge DV hingsten Revolution til 15.000 kr. for at sikre sig et sportstypisk afkom der kan fremme avlen og sporten?
Eller vælger man en hingst fra sit raceforbund og sikrer sig en racestandard, men hvor man får et afkom der er i Jeopardy i forhold til at kunne klare sig på konkurrencebanerne?
Hvad er det for en risiko man tager, hvis man vælger en billig hingst frem for en dyr hingst? En hingst der endnu ikke har vist sig i sporten og man dermed ikke ved, om hingsten egner sig til konkurrencebanerne? En hingst der ikke har en afkomstsamling med gode resultater, og dermed ved man ikke hvilke gener den avler videre?
Vil det være mere avlsfremmende for avlen af den moderne ridehest isoleret set, hvis alle hingste kostede det samme?
Så alle fik mulighed for at bruge den bedste hingst til sin hoppe, uanset hvilken pengepung man kommer med, og man dermed har sikret sig at afkommene altid er avlet på det bedste materiale?
Du glemmer et væsentligt aspekt i dine overvejelser.
En god hest defineres ikke udelukkede på eksteriør, gang og resultater. Jeg tænker popcorn og en øl ville gøre sig fortrinligt når jeg sad på 1. parket i ridehuset og skulle se hvordan Marie i lb klubniveau forsøgte at klamre sig til en hest med et temperament og gangformåen der ganske enkelt ville gøre det umuligt for hende at manørere sikkert for sig selv og andre på koneholdet. Ja, vi vil alle lave stjernen, men 85% af den danske rytterstand har ikke Ferrari kørekort, og kommer heller ikke til det….. og så er problemet pludselig et andet når de vil køre Ferrari og den ikke vil som den. Hvad så ? Min erfaring siger mig desværre at rigtig mange overvurdere deres rytterevner……..,,
Tager vi ansvaret eller lader vi forsikringen tage den ?
Hej Rikke
Ja man skal overveje om avlsmålet og brugsmålet er det samme.
Tolker din kommentar sådan, at man kan avle efter at få det bedste individ, men det bedste individ kan variere?
Det bedste individ for lille Lotte vil nu nok ikke være en Revolution søn på 170. Men vil det være det bedste for avlen at hesten som sportshest?
Brugsmålene varierer, vi har alle forskellig fokus på hvad vi gerne vil med en hest. Igen findes der forskellige discipliner, hvor brugen kan variere inden for.
Men jeg inddrager ikke økonomi i mit indlæg bevist, og jeg inddrager heller ikke brugskundskaber udpræget udover at man med sportshesteavl gerne vil have en hest der kan begå sig i sporten.
Men er det så fremmende for hesteavl, at man gerne vil bruge penge på sæd fra hingste der gør sig godt i sporten, for at få et afkom der gerne skulle det samme?
DV har taget ovenstående op til vurdering i deres nye avlsmål og det synes jeg er et godt tegn.
Men jeg tænker stadig at der kan fremkomme en skævvridning, eller en andel genetisk dårligere (bemærk bøjningen) afkom pga prisdifferentieringen. Men det er en hypotese!