Mavesårsheste og tilskud – what to do. Jeg ved hvor frustrerende det er, at have en mavesårshest gående. Det er synd for hesten der er i smerter og ikke fungerer, og det er dyrt for os ejere både med undersøgelser og medicinering.

Her i mavesårsguide #4 vil jeg (ligesom i #3) dele et par studier jeg har fundet der omhandler tilskud af vegetabilske olier i relation til mavesår.

 

“Hvad giver i af tilskud for at forebygge mavesår?”

Overskriften er et spørgsmål jeg ser går igen (og igen, og igen) på de sociale medier. Det er ligeledes et spørgsmål, jeg ofte bliver stillet ifbm. foderplaner. Og helt forståeligt!

Der er efterhånden rigtig mange produkter på markedet, og vi hesteejere ønsker kun det bedste for vores kære dyr.

Men hvad skal vi vælge? og virker det?

 

Jeg vil først og fremmest tillade mig at citere den dygtige mavesårsforsker og dyrlæge Nanna Luthersson, frit fortolket: Det vi skal være opmærksomme på ved tilskud er, at det sjældent er undersøgt gennemgående hvad det gør for hesten, under hvilke vilkår og under hvilken mængde.

Det betyder med andre ord, at tilskud ikke kan “måles” på, som f.eks. mavesårsmedicin kan. Og det skal vi huske på.

Mange hesteejere ønsker at gøre det bedste for deres heste efter et langt, sejt mavesårsforløb, og ønsker noget forebyggende. Udfordringen ved “forebyggende tilskud” er, at det er svært at vide med sikkerhed, om hesten ikke får mavesår igen pga. tilskuddet, eller om den ikke får mavesår igen for den reelt set er rask, og ar fået sig et godt management.

Dette er bare noget jeg synes der er værd at have i baghovedet som hesteejer, inden der smides mange hundrede kroner efter daglige tilskud.

Mange af de tilskud der er på markedet nu, minder om hinanden (også i indhold). Det kan være svært at opnå gennemsigtighed ift. produkternes virkning til mavesår. Dette er der flere grunde til. Man bør huske på, at heste er forskellige og lever under forskelligt management. Derfor er det ikke sikkert andres gode erfaringer hos deres hest, giver det samme resultat hjemme i sin egen stald.

 

 

Er der forsket i mavesårstilskud?

Jeg har selv mavesårshest og er (indrømmet) kritisk overfor fodertilskud til mavesårsheste. Men jeg kan også mærke at jeg har præcis samme trang som alle andre, til gerne at ville hjælpe min hest. Og da jeg ikke er dyrlæge, kan jeg “hjælpe den” ved at give den det rigtige i krybben, sammen med et veltilpasset management.

Jeg blev derfor motiveret til at finde ud af lidt mere om, hvad der er af forskning og “faglige skriv” på mavesårsprodukter.

Forskning i hesteverdenen er ofte noget der er svært at finde penge til. Derfor er der sjældent en masse forskning omkring foder og tilskud. Ikke desto mindre er det lykkedes mig at finde lidt, og jeg vil gerne dele resultaterne med jer.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg der berører egusin (positivt resultat for mavesår i hvid del) og havtorn (negativ resultat for mavesår i hvid del men positivt resultat for mavesår i rød del – spændende!). Dette kan læses her: Mavesårsguide #3 – Evidens på tilskudsprodukter – Karina Nymark (ridersnotebook.dk)

 

 

Evidens

Evidens er et vigtigt nøgleord ift. dette blogindlæg, fordi forskningsprojekter kan have forskellig grad af evidens.

En reel forskningsartikel er “peer reviewed” hvilket betyder, andre forskere har gennemlæst rapporten inden den udgives. Det er for at hjælpe med at sikre, at studiet er foregået grundigt, korrekt og systematisk. Men det er stadig vigtigt vi fortsat stiller os nysgerrige til det vi læser.

Det er vigtig for en god evidens, at der eksempelvis er testet på mange individer. At der er en kontrolgruppe, og at det man forsker i kan “isoleres” så meget som muligt.

Et eksempel ift. mavesår: Hvis man giver flere tilskud samtidig, ved man ikke hvilket der “virker”.
Eller; giver man et tilskud, men samtidig øger dosis af wrap eller flytter hesten på en anden fold, ved man igen ikke hviken ændring der har givet en effekt.

Husk på, et forskningsresultat er ikke facit. Et forskningsresultat kan godt have en svagere evidens. Jo flere resultater omkring samme emne der er, og jo bedre forskningsprojekterne er udarbejdet, jo stærkere evidens. Vi bliver desuden alle klogere hele tiden, og forskerne med.

 

Studie med Omeprazol vs. Succeed

Jeg vil starte ud med et studie hvor omeprazol og Succeed er testet i hver sin gruppe af heste. Dette studie er ikke et peer previewed studie (det er dyrlæger/studerende/phd der har lavet det), så hav lige dette in mente.

Studiet hedder: The effect of a dietary supplement (Succeed™) on gastric ulcer severity af Kerbyson, N., Parkin, T.D.H., Knottenbelt, D.C. (Abstract programme, 2014).

 

Omeprazol er et lægeordineret og receptpligtigt medikament, f.eks Equinor pasta som de fleste får ordineret af dyrlægen til deres mavesårsheste.
Læs mere om omeprazol i indlægget her: Mavesårsguide #2 – Undersøgelse og medicinering – Karina Nymark (ridersnotebook.dk)

Succeed er et ikke-receptpligtigt tilskud der under studiet er opgjort til at indeholde (polar) lipider fra havreolie, opløslige fibre (Beta-glukaner; naturligt forekommende polysaccharider der findes i cellevæggene i planter som byg og havre, samt alger, bakterier, og gær) og aminosyrer (L-Glutamine and L-Threonine)

 

Studiet omfattede oprindeligt 67 galopheste med mavesår i hvid del.
De blev gastroskoperet forud for projektet, og igen på hhv. dag 30, 60 og 90.
De blev opdelt i 2 grupper:
Den ene gruppe blev behandlet med Succeed og den anden med Omeprazol.
Hestene blev medicineret efter anvisningen på produktet
(hvilket inkluderer anvist udtrapning af omeprazol).

 

Resultat:

Et par heste udgik løbende af studiet, hvorfor resultatet er bundet op på 19 heste i omeprazol gruppen og 21 i Succeed gruppen.

Omeprazolgruppens resultater:
På dag 90 havde 6 omeprazol-heste mavesår der var forbedret (32%)
9 heste havde samme score mavesår (47%)
4 heste havde en forværret score (21%) (Et tænkt eksempel kan være en hest med mavesår grad 1 ved opstart der efter 90 dage havde grad 2).

Succeed gruppens resultater:
På dag 90 havde 8 Succeed-heste mavesår der var forbedret (38%)
9 heste havde samme score mavesår (43%)
4 heste havde en forværret score (19%)

 

De konkluderede at der ikke var forskel på de to behandlingsmetoder.
3 heste i omeprazol gruppen ud af 19, og 5 i Succeed gruppen ud af 21, havde en forbedret mavesår score med 2 eller flere grader (F.eks. en hest med mavesår grad 3 i hvid del, der efter 90 dage kun havde grad 1).
Men….
16 heste i hver gruppe havde et mavesår der blev forbedret mindre end dette, eller sågar blev værre.

 

Min kommentar:

Man kan derfor selv vælge om man vil drage den konklusion heraf, at de to produkter kan sidestilles med hinanden.  Jeg kunne godt ønske lidt mere information omkring management af væddeløbshestene under forsøget. Mavesår i hvid del er ofte fodringsrelateret (og rød del stressrelateret), og der oplyses ikke noget om hestens fodring i perioden, staldforhold, foldtid eller lignende. Man må gå ud fra, at de to kontrolgrupper er blevet behandlet ens ift. management, men det fremgår dog ikke.

Kilder:
Jeg har selv læst studiet i en samlet pdf med andre studier, men fandt følgende kilder ved hurtigt at google:
The Effect of a Dietary Supplement (Succeedtm) on Gastric Ulcer Severity | IVIS
“Succed-vet” har lagt denne powerpoint ud med School of Medicine, Uni Glasgow; Title here (succeed-vet.com)
(Mine egne alarmklokker ringer altid, når et firma selv er involveret i et studie af deres egne produkter. Men vi må håbe at de phd studerende har været objektive og neutrale i deres studie. Det tænker jeg at de har 🙂 )

 

 

Et lille forsknings-forsøg ift. majsolie

Dette afsnit handler om en studie angående supplement af majsolies effekt på mavesyre.

Forskningsprojekt er ikke lavet direkte med tanke på mavesår. Ponyerne i studiet blev ikke gastroskoperet, og der var ikke fokus på sår i maven (gastric ulcers).

Det betyder at resultatet af studiet ikke kan bruges direkte ift. mavesår, men ikke desto mindre fandt jeg studiet interessant.

Hvor stærk “evidensen” for dette studie er, kan diskuteres eftersom der kun er brugt 4 individer (ponyer). Det giver et meget smalt udsnit af data, og et desværre lidt svagt statistisk grundlag (meget lille stikprøve), der konkluderes ud fra. Men det er vigtigt at huske på det er vært at finde økonomi til at lave større studier om heste. I min otik må vi “tage hvad vi kan få” men bare huske at stille de rigtige spørgsmål undervejs.

Forsøget hedder:
”Effect of Dietary Corn Oil Supplementation on Equine Gastric Fluid Acid, Sodium, and Prostaglandin E2 Content before and during Pentagastrin Infusion” af Jana L. Cargile, James A. Burrow, Inyoung Kim, Noah D. Cohen, and A.M. Merritt (2004).

Jeg har forsøget som pdf, men en hurtig googlesøgning gav mig dette link du måske kan bruge:
Effect of dietary corn oil supplementation on equine gastric fluid acid, sodium, and prostaglandin E2 content before and during pentagastrin infusion – PubMed (nih.gov)

Om forsøget:

Prøver og målinger af maveindholdet/syren i maven blev taget før og efter olie blev givet.

Forsøget blev lavet med 4 ponyer der i 5 uger blev fodret med hø (coastal bermuda grass). Herefter blev ponyernes diæt suppleret med 45ml. olie dagligt.

Ønsket var at undersøge mavesyrens reaktion på diæterne med og uden majsolie.

Ponyerne fik derfor indopereret et ”rør” i maven, hvorfra der kunne opsamles prøver fra maveindholdet (giver mulighed for at måle mængden/pH af eks. mavesyre).

Resultat:
Studiet undersøgte flere ting, hvorfor resultatafsnittet også er bredt i rapporten. Jeg har valgt at det er mavesyrens reaktion på olien der er mest relevant i denne blog. Derfor er mit fokus afgrænsen til dette, men læs endelig artiklen og få det hele med, det er spændende!

– Dataene de fik fra prøverne af maveindholdet viste, at syreindholdet var lavere efter dosering med majsolie, end de var før olien blev tilføjet.

 

 

(Spændende) forsøg om effekt af olietilskud

Jeg synes dette peer previewed forskningsprojekt var super spændende at læse, og derfor vil jeg gerne dele det med jer.
Det handler ligeledes om effekt af forskellige vegetabilske olier som fodertilskud, ift. udviklingen af mavesår.

Studiet, eller forskningsforsøget om man vil, hedder: “Effects of dietary oils on the development of gastric ulcers in mares” og er udarbejdet af Nicholas Frank, Frank M. Andrews, Sarah B. Elliott, John Lew, PhD og udgivet i 2015.
Jeg har artiklen som pdf sammen med en masse andre videnskabelige artikler på min computer, men en hurtig googlesøgning gav mig dette link: Effects of dietary oils on the development of gastric ulcers in mares – PubMed (nih.gov)

Om studiet:

I dette forsøg ønskede man at belyse om majsolie, risklidolie og “raffineret risklidolie” har en effekt på mavesår hos heste.

Der blev anvendt 8 hopper til studiet, og ligesom studiet med Egusin, er den brugte metode en cross-over model. Det betyder, at alle 8 hopper fik tildelt de forskellige olier i hver sin periode på 6 uger. Altså, 6 uger med majsolie, 6 uger med risklidolie, og 6 uger med “raffineret risklidolie”. Hertil kom endnu en periode på 6 uger, hvor hopperne blev tildelt vand som tilskud (i stedet for olie) som kontrol.

Imellem hver 6 ugers periode var der en 5 ugers ”udrenselsesperiode” hvor hestene blev tildelt omeprazol de sidste 2 uger. Målet med omeprazol var at starte med så lav (eller slet ingen) mavesårs-score som muligt ved hver olie-test.

At anvende samme gruppe heste til alle slags olier giver resultatet stærkere evidens, eftersom ingen hest er bedre til at bruges som kontrol, end hesten selv.

 

Management og fremgangsmåde:

Hopperne blev indlogeret i bokse og fik tildelt krybbefoder med højt indhold af korn om morgenen. 1 time efter fik de tildelt hø, og samme mængde hø fik de tildelt igen til aften. Denne metode blev valgt for at efterligne den fodring og management der ses i mange stalde med konkurrence- og løbsheste.

Hopperne fik i hver 6 ugers periode tildelt hhv. 240ml. majsolie, risklidolie, raffineret risklidolie eller vand (kontrol) der blev givet i deres morgenfoder.

De blev gastroskoperet dag 0, uge 5 og uge 6 (afslutning). Man registrerede antallet og sværhedsgrad af mavesår og indekserede dem.

 

Resultat:

Det gennemsnitlige resultat ved tildeling af en af olierne versus ingen olietilskud:
Sværhedsgrad af mavesår i hvid del af mavesækken steg markant fra 0,4 til 1,2 over de 5 uger (mavesårene blev forværret).
Konklusionen var at olierne ikke forhindrede dannelsen af mavesår i den hvide del af mavesækken.

Antallet af sår i den røde del af mavesækken ændredes ikke.
Sår i den røde del af mavesækken blev kun påvist i 4 undersøgelser i løbet af studiet. Et enkelt sår af grad 1 blev påvist hos 2 hopper i uge 0 (ved opstart).
En af hopperne der fik raffineret risklidolie udviklede et grad 2 mavesår i den røde del af mavesæk, der blev påvist i uge 5 og derefter observeret igen i uge 6.

 

Hvis vand er bedre end olie

Figur 2 viser sværhedsgraden (score) af mavesår de 4 forskellige grupper af hopper havde i hhv. uge 0, 5 og 6.

W er vand, CO er majs, RR er raffineret risklidolie og CR er risklidolie (crude rice bran oil). Søjlerne viser en øget score hos alle behandlinger.
Personligt bed jeg mærke i at det “tilskud” der i uge 6 har den laveste mavesårs-score er vand.

 

Hvis du kender til andre studier vedr. olietilskud til heste, så skriv meget gerne til mig. 

 

 

– Jeg håber du synes den lille gennemgang var spændende. Jeg er sikker på der findes mange flere studier omkring tilskud til mavesår, dette er bare et lille udpluk af hvad jeg er kommet om ved.

Husk spørgsmål altid er velkomne, både ift. mavesår men også fodring, management, træning eller noget helt andet.

//Karina Nymark
Jordbrugsteknolog, hestekonsulent og ejer af mavesårshest