Jeg har altid lært som tommelfingerregel; Alt hvad der blomstrer gult er giftigt for heste. Det er også rigtigt, at mange gule planter er giftige for heste. Så som tommelfingerregel, er det ikke helt dumt. Men ikke alle er giftige, og disse ukrudt og urter er ganske fornuftige at bevare.

“Den vilde hest” æder ikke kun forskellige græsser, men også ukrudt, urter, skud fra træer osv. Hvis man iagttager en flok heste på en græsmark, kan man se hvordan de instinktivt går udenom visse planter. Det er derfor vigtigt at understrege, at hvis hestene har græs nok, så vil de som udgangspunkt ikke æde de giftige planter.

Ukendte planter på folden – ingen panik!

Det er vigtigt at huske på, at heste frem for alt bare gerne vil spise græs. Det vil derfor også sige, at hvis der er græs nok, så går hestene udenom alle de ”underlige” planter. Der er to scenarier hvor man dog skal passe på: Hvis man har føl/plage gående, da de gerne udforsker og nipper til alt, samt hvis man har et areal der skal slås og presses til hø/wrap.

Min personlige mening er, at man selvfølgelig skal fjerne giftige og/eller mistænkelige planter fra sin græsfold, men: Hvis der er masser af græs og det er voksne heste der går der, bør man ikke panikke. Mange af de ”underlige ukendte” planter vi finder er ukrudtsurter, og de kan som nævnt give hesten en god kost-variation.

 

Følgende “gule planter” beskrives i dette indlæg:

Giftige:

•  Brandbæger
  • Vår-brandbæger
  • Almindelig brandbæger
  • Eng-brandbæger
• Vild Pastinak
• Vinterkarse

Lidt giftige/giftige i store mængder:

• Gul okseøje
• Prikbladet Perikon
• Ranunkel (smørblomst)
• Rejnfan
• Svaleurt
• Vorterod

 

Ikke giftige planter med gule blomster:

• Gul kløver
• Humlesneglebælg
• Høgeurt
• Høgeskæg
• Kongepen
• Svinemælk
• Kællingetand

 

 

Brandbæger – Giftig, og der er flere slags!

Ens for alle brandbægerne er at de indeholder stoffet pyrrolizin-alkaloid der er giftigt ved indtag i store mængder. Som ved andre forgiftninger, kan det give leverskader og heraf også fotosensibilitering. I værste tilfælde kan brandbæger-forgiftning have døden til følge. De smager bittert, og derfor æder heste dem sjældent. Især ikke hvis der er græs nok på folden. Det er især vigtigt at fjerne brandbægere på folde, hvor der skal slås hø eller wrap på. I tørret tilstand mister planten sin bitterhed, og heste æder dem gerne.
De skal enden graves op (og herefter brændes, da de går i frø der ellers spreder sig) eller man kan sprøjte for at fjerne dem. Brandbægerens eneste naturlige trussel er de stribede blodplet-natsværme-larver.

 

Vår-Brandbæger – Senecio vernalis (engelsk Spring Groundsel) – Meget giftig

Vår-brandbægeren har en 15-30 cm. høj stængel, der ender i en skærm med gule blomster. Blomsterne er ca. 2 cm. i diameter. Den blomstrer i april/maj og ses ofte blomstre igen i august/september.
Den er enårig og findes især på brakmarker og i grøftekanter, hvor de let spreder sig til græsmarker. 

 

 

 

Almindelig brandbæger – Senecio vulgaris L. (engelsk ”Groundsel”) – Giftig

I ”folkemunde” også kaldet Stolt Henrik. Almindeilg brandbæger får en 10-30 cm. høj stængel. Kan blomstre fra april til oktober, men blomstrer hyppigst i maj-juni måned. Blomsterne er ret små med en diameter på ca. 4 mm.

 

 

 

Eng-brandbæger – Senecio jacobaea L. (engelsk ”Common Ragwort”) – Meget giftig

Eng-brandbægeren er flerårig, især hvis blomstring hindres pga. græsning/slåning. Den bliver højere med en stængel på ca. 40-80 cm høj, der ender i skærm med gule blomster. Blomstrer i april/maj og kan ses blomstre igen til efteråret. Vokser på brakmarker og i grøftekanter, hvor det let spredes til marker. Eng-brandbægeren er mere giftig end vår-brandbæger.

 

 

 

Vand-brandbæger – Senecio aquaticus Hill – Giftig

Vand brandbægeren kan – som navnet indikerer – bedst lide at gro ved vådområder eller på fugtige enge. Den er ikke så giftig som eng-brandbæger er.
Den har en rødbrun stængel der kan blive op til en meter høj. Blomsterne sidder også i kurve, men ift. eng-brandbægeren har den betydeligt færre blomster/større kurve. Den blomstrer fra juni til midt oktober. Det er en 2-årig plante hvor eng-brandbægeren ofte er flerårig.

 

 

 

 

Vild Pastinak – Pastinaca sativa (engelsk ”Wild Parsnip”) – Meget giftig, husk handsker!

Den vilde pastinak er meget giftig. Den skulle efter sigende lugte af gulerod, og heste spiser den derfor gerne.
Den indeholder stoffet furanocoumariner (samme giftstof som i bjørneklo), der bl.a. kan give fotosensibilitet. Saften fra planten giver udslæt hvis det kommer på huden. Husk derfor altid handsker, når du fjerner vild pastinak.

Vild Pastinak er en skærmplante. De fleste skærmplanter har hvide blomster, og her skiller vild pastinak sig ud ved at have gule blomster. Den kan blive op til 2 meter høj, og blomstrer i juni, juli og august. Det er en 2 årig plante, og frøene kan bevare sin spireevne i helt op til 4 år.
Planten har fået sit navn, fordi den har samme syrligt-krydrede duft hvis man knuser den, som almindelig dyrket pastinak.

 

 

 

 

Vinterkarse – Barbarea vulgaris (engelsk ”Yellowrocket”) – Giftig

Der findes flere slags vinterkarse planter og de ligner hinanden.
Planten starter med at være en bred roset af blade, og kan dernæst blive 30-80 cm. høj. Det er en 2 årig plante, der først blomstrer i sit andet leveår. Den er ret almindelig og kan vokse de fleste steder.
Man kan diskutere om planten er meget eller kun lidt giftig. Den er ikke giftig overfor hund og kat, men den er for heste. Den kan efter sigende give kolik og tarmirritation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gul okseøje – Chrysanthemum segetum (engelsk ”Corn Marigold”) – Lidt giftig

Alle chrysantemum planter/blomster er uegnede for heste. De indeholder ifølge amerikansk dyrlæge følgende giftstoffer: Sesquiterpenes, lactones, pyrethrins og alantolactone. Der er ikke tale om akut forgiftning, men en forgiftning der hober sig op, og på sigt kan give alvorlige symptomer.
Der er lavet forsøg med insekter, der har påvist insektdød ved indsprøjtning af koncentrat fra chrysantemum-blomsten, herunder også fra Gul Okseøje. Her skal man dog huske på, at hesten er et stort dyr og insekter ikke er. Er der græs nok, æder hestene ikke planten.

Gul okseøje betegnes som en blågrøn plante på ca. 30-60 cm. Den får en gul blomst der måler ca. 4-5 cm i diameter. Den blomstrer i foråret og hen over sommeren. Den kan ses i hele Danmark, og lever bedst i kalkfattig jord.

Kan i de tidlige stadier let forveksles med lugtløs kamille, der ikke er giftig. (Blomsterne har hvide blade med gul støvdrager, der ligner en kamille).

 

 

 

 

Prikbladet perikon – Hypericum perforatum L
(engelsk ”St. Johns Wort”) –Fotosensibilitet

Der findes flere slags, og den er ikke direkte giftig. Det er en gammel lægeurt til mennesker, og kan i dag også findes i specielle hestefoderblandinger.

Bladene på prikbladet perikon producerer dig stoppet hypericin. Hypericin kan give fotosensibilitet (ligner udslæt/forbrænding) på heste med sarte muler.
Der er set forgiftning ved indtagelse af store mængder prikbladet perikon hos drøvtyggere (køer, får) i udlandet.
I tørret tilstand går ca. 80% af hypericin-indholdet tabt. Eftersom hesten er et stort dyr, bør man derfor ikek gå i panik his man ser enkelte tørrede perikoner i sit hø/wrap.

Planten er almindelig i de østlige egne af Danmark, hvor den findes bl.a. i vejkanter. Planten er 30-80 cm høj og blomstrer med gule blomster fra slutningen af juni til starten af september. Gnider man blomsten eller knopperne mellem fingrene farves de røde.

Prikbladet perikon er også kendt under navne som Johannesurt, Sct. Hansurt og St. Johns Rod. Den kan forveksles med ”Kantet Perikon” der dog har en firkantet stængel.

 

 

 

 

 

Ranunkel – Ranunculus acris L.
(engelsk ”Buttercup”) – Lidt giftig (ikke i hø)

Ranunkel kaldes også smørblomst, og der findes flere slags. De to slags smørblomster jeg oftest selv ser nær mine heste-marker, er ”bidende ranunkel” (Ranunculus acris) og ”lav ranunkel” (Ranunculus repens).
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som efter sigende kan være giftigt for alle slags dyr. Heste græsser dog oftest udenom panten. Planten er ikke giftig i tørret form (tørt hø), men i wrap findes giftstoffet stadig. Men…

Det er en lille plante, og heste er store dyr, hvilket man bør tage med i sine betragtninger.
Det er en lav flerårig plante, der siges at trives bedst på kalkfattig jord. Den findes i hele landet på græsmarker, i grøfter og vejkanter. Planten har lange udløbere der slår rod, og spredes derfor let.
Blomsterstænglen kan blive op til 70cm., lav ranunkel op til 40 cm. Blomsterstænglen kryber nogle gange delvist langs jorden, og kan derfor virke kortere.

 

 

 

 

 

 

Rejnfan – Tanacetum Vulgare
(engelsk ”Tansy”) – Lidt giftig

Rejnfang er en flerårig plante, der indeholder det giftige stof thujon. Planten er kun giftig for heste i store mængder.
Den kan blive op til 1,5m. høj og er meget almindelig i Danmark. Planten kan bedst lide tørt og sandet jord frem for tung jord. Den ses ofte i vejkanten henover sommeren.
Roden er forgrenet og stænglen er stiv og rødbrun i farven. Bladene er krusede og ligner lidt takkede fjer. Planten har en krydret lugt.

Nogen kalder rejnfan/regnfang for guldknap. Når man ser plantens runde gule blomster, forstår man hvorfor. Rejnfan blomstrer fra juli til september. De runde gule blomster-knopper er samlet i en kurve i plantens top.

 

 

 

 

 

 

Svaleurt – Chelidonium majus L
(engelsk ”Greater Celandine”) – Lidt giftig (husk handsker)

Svaleurt er en flerårig plante, og der findes flere slags. Den indeholder alkaloider og hele planten er giftig i større mængder.
Den kan blive 25-85 cm. høj og har ret store brede blade. Den blomstrer med gule blomster fra maj til august. Blomsterne har kun 4 kronblade, i modsætning til ranunkel der har flere.
Den har som den eneste plante i dansk natur en gul-orange mælkesaft, hvilket gør den let at kende. Men tag handsker på før du tjekker; saften virker ætsende på huden for bl.a. mennesker og hunde.

Ved tørring går ca. 80% af saften tabt, så den tænkes at være meget lidt giftig i hø.
Ligesom brandbægeren smager svaleurt ikke godt, og heste vil derfor som udgangspunkt græsse udenom den.

 

 

 

 

 

 

 

Vorterod – Ranunculus ficaria
(engelsk ”Lesser celandine”) – Lidt giftig

Saften indeholder giftstoffet Anemono. Det vides den er giftig for mennesker ved indtagelse af store mængder. Hesten er et stort dyr, og hvis vorterod skal give forgiftning skal hesten indtage virkelig store mængder.

Vorterod (på billedet almindelig vorterod) er en lav plante med ”hjerteformerede” brede blade og små gule blomster.

Den er i familie med ranunkel, men bladene på vorterods blomster er mere spidse.

Planten blomstrer om foråret, og vil helst gro i fugtig og næringsrig jord. Den spreder sig let og kan være svær at komme af med. Et kendetegn er små knolde ved rødderne.

 

 

 

 

 

 

Humlesneglebælg og Gul kløver – Ikke giftig

Humlesneglebælg (Medicago lupulina L) og gul kløver (Trifolium campestre Schreb.) ligner hinanden meget, og er ikke giftige. Det er en lav dækkende plante, med små gule blomster. De vokser både i vejkanter, på marker, ved strande og brakmarker.

 

 

 

Høgeurt og Høgeskæg – Ikke giftig

Høgeurt (f.eks. almindelig høgeurt Hieracium L. sect. Vulgata) og Høgeskæg (f.eks. grøn høgeskæg Crepis capillaris) minder meget om hinanden, og er ikke giftige.

 

 

 

Kongepen – Hypochoeris radicata (engelsk ”Catsear/Flatweed”) – Ikke giftig

Kongepen er ikke giftig. Den kendetegnes ved en rund blad-roset med ”bugtandede” (rucola/tynde mælkebøtte formede) blade. Bladene har stive ”hår” langs midten. Fra blad-rosetten kommer der op til 3 stilke med gule blomster. Stilkene kan blive op til 50 cm. Høje og “gaffelgrenede”. Trækker man kongepen op, kan man se den har en kraftig pælerod.
Kongepen vokser i hele Danmark, og blomstrer fra juni til september.
Den kan forveksles med høgeurt/høgeskæg.

 

 

 

 

 

 

Svinemælk – Sonchus oleraceus
(engelsk ”Sowthistle”) – Ikke giftig

Svinemælk er ikke giftig. Den kan minde lidt om en mælkebøtte i blomsten, men blomsterstænglen er smallere, og indeholder ingen ”mælkesaft”.

Der findes flere forskellige slags svinemælk; Almindelig svinemælk (Sonchis oleraceus), ru svinemælk (Sonchus asper), kær-svinemælk (Sonchus palustris) og ager-svinemælk (Sonchus arvensis).

Ager-svinemælk er en flerårig plante og kan formere sig via frø samt skydende rødder. De andre to er enårige og formere sig via frø. De kan ses blomstre fra juni til oktober.
Almindelig svinemælk og ru-svinemælk bliver knap en meter høj.
Ager-svinemælk bliver ca. 1,5 meter høj.
Kær-svinemælk er den højeste, med blomsterstængler på op til 3,5 meters højde. Den er dog knap så almindelig, og vokser kun tæt på kysterne i Danmark.

 

 

 

 

 

 

Motivation for udarbejdelse af artiklen:

Jeg er aktiv på de sociale medier og kan se et stigende antal i forespørgsler på giftige planter fra hestefolk. Jeg syntes der manglede en samlet oversigt over de giftige (og ikke giftige) og begyndte derfor at samle “de gule” til en start. Min store mission med alt jeg gør, er at hjælpe hesteejere og vidensdele for at gøre det lettere at holde hest i Danmark.
Vi lærer kort om de mest gængse giftige planter på jordbrugsteknologstudiet via Seges app om giftige planter. Dén app kan i øvrigt anbefales at have på sin mobil. Personligt følte jeg dog, at det vi lærte på faguddannelsen (og via app’en) ikke var fyldestgørende nok. Hverken for mit personlige behov, eller ift. det behov jeg kunne se der er hos hesteejere i Danmark. Jeg har igennem de seneste år derfor iagttaget og gennemgået planter og ukrudt jeg har set på mark og i vejkanter rundt omkring. Jeg synes i forvejen at fauna er interessant, så det hele har samlet set givet mig en rimelig viden indenfor området.

Artiklen er skrevet ud fra kilder der efter min overbevisning er valide nok, til at de kan deles. Hvis der er nogen der har information omkring det toksiske indhold i nogle af de nævnte planter, må i meget gerne kommentere og supplere op i kommentarsporet. Lad os hjælpe hinanden…!

Kilder på fotos samt planteinfo

www.danmarksflora.dk
www.plantevaernonline.dlbr.dk
www.naturguide.dk
www.fugleognatur.dk
www.naturbasen.dk
www.landbrugsinfo.dk
http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=18

Kilder der understøtter giftigheden yderligere

http://www.koereforbund.dk/1231-giftig-plante
http://ryet.dk/category/indlaeg/
www.horseconsult.com/videncenter/hestefolde/giftige-planter-31-danske-planter-giftige-for-heste
www.netdyredoktor.dk
www.foedevarestyrelsen.dk
https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/pleje-af-arter/saerlige-problemarter-i-naturplejen/

Forskning om toksisk stof i chrysanthemum (heriblandt Chrysanthemum segetum, gul okseøje):
https://www.researchgate.net/publication/204326914_Insecticidal_Activity_of_Flower_and_Leaf_Extracts_from_Chrysanthemum_Species_Against_Tribolium_confusum

Liste på engelsk over giftige planter for heste fra ”American Society for the Prevention of Cruelty to Animals”: https://www.aspca.org/pet-care/animal-poison-control/horse-plant-list
https://www.aspca.org/pet-care/animal-poison-control/toxic-and-non-toxic-plants

Link til artikel om fotosensibilitet: https://www.landbrugsinfo.dk/public/e/6/b/foder_og_fodring_fotosensibilitet_hos_husdyr

Engelsk (amerikansk) folder om prikbladet perikon: https://www.faa.gov.nl.ca/publications/pdf/sj_wort.pdf