Jeg faldt af en unghest for snart to uger siden, og jeg kan stadig ikke ride. Jeg var så uheldig at brække mit ene skulderblad, og jeg har slået min hofte gevaldigt samt forstuvet nogle fingre. Min krop er længere om at hele og komme sig, end jeg har tålmodighed til. Jeg er træt af at være sofarytter og vil bare gerne tilbage i stalden (og ud at ride!).

Nå, men al min sofa-tid fik mig til at tænke; Hvad nu hvis heste havde været mit erhverv? Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med fuldtidsryttere der har brækket knogler. De troede de var korrekt sikret økonomisk i sådanne situationer, men hvor det viste sig at det var de ikke.

Når fysik er = fortjeneste

I et erhverv med heste er man 100% afhængig af at være fysisk funktionsdygtig. Er du selvstændig i en enkeltmandsvirksomhed, er du din egen nøgle til indtjeningen. Har du tænkt på at du kan komme i en situation hvor du ikke kan arbejde? Hvordan sikrer du så din indtjening i din virksomhed? Jeg selv f.eks. er på uge 2 uden ridning, hestene kan godt stå en dag eller to eller måske tre uden ridning. Men herefter skal man ud og finde en anden løsning så hestene kan blive trænet.

Har du råd til at komme til skade? Hvad er dine forpligtelser ift. din virksomhed? Har du heste i træning, og dermed kunder at skulle leve op til? Har du aftaler med sponsorer omkring x antal offentlige arrangementer for at “vise flaget”, som du nu pludselig er forhindret i? Andet?

 Hestene regner med os, og de er afhængige af at vi kommer og fodrer og passer dem. I en salgsstald hvor ens levebrød hovedsageligt er baseret på at træne heste, er man endnu mere afhængig af at være i fysisk stand til at sætte sig i sadlen og ride. Men hvad nu hvis man pludselig ikke kan? Hvordan forholder man sig som selvstændig (eller kommende) hvis ulykken er ude?

Man kan forsikre sig mod tab

Forsikringer kan dog være en jungle, og som passioneret hestesportsudøver er det måske ikke det mest spændende at bruge sin tid på (man kunne jo bruge tiden i stalden i stedet. Jeg ved godt hvad jeg selv synes der er sjovest). Den nemme udvej kan derfor være at forsikre sig “godt op over begge ører” for at, ja, være på den sikre side.

Men at tegne forsikringer kan hurtigt rende op og blive en dyr post i regnskabet. Som selvstændig i en mindre virksomhed er det et let sted at spare, når de faste omkostninger render op hver måned.
Scenarier hvor man tegner en enkel og billig forsikring (i god tro om at være dækket ind) kan også være en nem udvej. Men hvad så når uheldet er ude, og man finder ud af at forsikringen ikke dækker, det man troede den gjorde? Forsikringer har oftest mange undtagelser, og her skal man være særlig OBS. Specificer gerne ud i hvilke tilfælde du forventer en forsikring skal tages i brug, og hvor stor dækning du forventer at få.

Så tip nr. 1:

Find ud af i hvilke scenarier du forventer din forsikring vil gå ind og dække, og ikke mindst hvor meget. Oftest hænger det sådan sammen, at jo større dækning, jo dyrere er forsikringen (men det kan også være et dyrt sted at spare). Jo mere velovervejet du er, jo større hjælp er det til dig selv når du ringer ind til et forsikringsselskab for at få et tilbud. Husk at vær OBS på om en forsikring kræver tilvalg, f.eks. En sundhedsforsikring der kan hjælpe med at dække lønudgifter til en vikar, hvis du som jeg brækker skulderen og samtidig har en enkeltmandsvirksomhed.

Forsikringsselskaber lever af at sælge forsikringer, ergo er det en sælger du får i røret når du ringer. Jeg synes altid personligt jeg har fået rigtig god behandling ved de forsikringsselskaber jeg har talt med, men det er stadig en rigtig god idé at ringe til flere forskellige og høre hvad de mener om netop din sag, og hvad de hver især kan tilbyde dig.

Det er vigtigt at understrege at der er forskel på, om du har en Enkeltmandsvirksomhed eller en ApS (eller anden selskabsform). I en ApS er du ansat af virksomheden, og betragtes derfor som lønmodtager. Er du “lønmodtager”, er det dine egne privat forsikringer der skal dække hvis du kommer til skade. F.eks. en fuldtids ulykkeforsikring.

Hvis du har en Enkeltmandsvirksomhed er du ejeren af virksomheden (virksomheden er dig), og for mig at se er det i denne virksomhedsform man er mest sårbar overfor tilskadekomst/uarbejdsdygtighed og tabt indtjening heraf.

Emner du kan gøre dig overvejelser om ifbm. Hvor mange (og hvilke) forsikringer du bør tegne:

• Hvis du selv bliver uarbejdsdygtig (sygdom og/eller skade) hvordan sikrer du en indkomst?
  • (Søgeord: Lønsikring (evt. ved a-kasse), Sygedagpengeforsikring, NemRefusion, Forsikring for Selvstændige Erhvervsdrivende)

• Hvis du er uarbejdsdygtig (skadet) i en periode, og har brug for at ansatte en vikar?
  • (Søgeord: Sygedriftstabsforsikring, Sundhedsforsikring

Andre scenarier man kan tænke på:

• Hvis en hest ødelægger noget i stalden eller til stævne?
  • Det er i dag lovpligtigt at have sin hest ansvarsforsikret, og forsikringen følger den enkelte hest. Det er hesteejeren der erstatningspligtig for de skader hesten pådrager, såvel inventar som personskade, og dette uanset om den er hjemme i egen stald, er løbet ud af indhegningen eller er i kommission eller træning i en fremmed stald.  Nogle forsikringsselskaber kan dog dække hestens ansvar via indbo, men vær opmærksom på din selskabsform i denne forbindelse.

• Forsikring af stedet og ting på stedet – bygninger, vandskade, el-skader, tyveri etc.
  • (Søgeord: Erhvervsforsikring, Bygningsforsikring)

• Har du ansatte er det lovpligtigt med en Arbejdsskadeforsikring.
  • Har du et ApS men ingen ansatte, er du stadig selv lønmodtager af dit ApS og det er stadig lovpligtigt med Arbejdsskadeforsikring (der så vil dække dig).

Jeg er med dette blogindlæg ikke ude på at komme med “de vise sten”, men jeg vil derimod rigtig gerne formidle min viden videre, og måske kan det hjælpe nogen. Hvis man ifbm. et studie skal lave en businesscase, er det også vigtigt at tænke på emnerne i dette indlæg.

Som selvstændig er der mange andre ting man kan tænke på, eksempelvis;

• Barsel & barselsdagpenge,
• A-kasse & fagforening, p
• Pensionsopsparing,
• Lovgivning,
• Virksomhedsformer & hæftelse
• Momsregistrering & indberetning,
• Kassekredit,
• Forretningstyper,
• Kontrakter & ansættelsesforhold,
• Egne lønforhold,
• Skatteindberetning og meget mere.

Hvis man vil undersøge ovenstående med medlemskab af DRF, har DRF lavet et fint sammendrag af hvordan man bør forholde sig i pjecen “Rideklubben som arbejdsgiver”. Det kan f.eks. nævnes at rideklubber er gratis forsikret under DRF, også mht. arbejdsskadeforsikring.

Slutteligt vil jeg lige give lidt “fif” til hvad man kan bruge sin tid på, når man er skadet rytter og meget dårlig til at lave ingenting:

1. Se Rid bedre TV  (Det er simpelthen en genial måde at “få undervisning hjemme i sofaen” på.)
2. Tag i stalden (eller bliv kørt) og indsnus noget hestedugt og klap hestene så du udngår at blive heste-deprimeret. Få en sludder-for-en-sladder med folk i stalden. (Det er vigtigt at holde stemmebåndet ved lige og holde sig opdateret på sit sygeleje.)
3. Læse bøger (eller høre podcasts, jeg kan anbefale Ridesport NU). Af bøger har jeg pt “Hestens Biomekanik” liggende, og tilknytter bogen “Hestens Eksteriør”.
4. Se stories på Instagram (god afveksling til bøgerne) af f.eks. andre PEEK og RidersNotebook bloggere, dine idoler, nye kollektioner (jeg følger f.eks. Catago, ES Stockholm, Blue Hors, Equito Equestrian, Pikeur/Eskadron m.fl.) eller noget helt andet, Instagram er fantastisk!
5. Se “live” ridning på Zibrasport eller via andre medier (facebook kan nogle gange klare tricket hvis man vil se kortere ridt)

Har du haft brækket skulderbladet, har du spørgsmål til ovenstående, eller har du måske prøvet at stå i en uheldig situation med relation til blogindlægget, så smid gerne en kommentar. 

Rigtig god lørdag til jer alle!
//Karina

PS: Blue Hors Hot & Cool virker i øvrigt ganske fremragende på mennesker også. Kæresten kiggede godt nok noget, da jeg pludselig havde slæbt flasken med hjem fra stalden, og placeret den på køkkenborget 😉 Men når kroppen føles som om den er blevet kørt over, er en omgang massage med Hot & Cool like heaven!