Kan du sætte huldscore på din hest? (Video)

Kan du sætte huldscore på din hest? (Video)

17. november 2020 Af Karina Nymark

Er du bange for din hest bliver for tynd? Tyk? Ved du hvordan man tjekker hvilken huld hesten er i? Mange tror at en hest i korrekt huld er for tynd. Hvis du er i tvivl, så se med her.

 

Danske tykke heste, eller hvad?

Vi har i Danmark efterhånden et luksusproblem ift. vægten på vores heste. Vores hest er nemlig for tykke! Det er vigtigt for os at vores elskede heste ikke mangler noget, så de får både i pose og i sæk.

 

Til kontrast har vi alle de dyr der ender i ukyndige hænder, og som derfor hverken får i pose eller i sæk for den sags skyld.

Skræmmebillederne af de stakkels udsultede magre heste, der lider en uetisk skæbne de ikke selv er herre over. Ingen af os ønsker at have magre heste. Så vi er gode ved vores heste. Men vi skal også passe på, at vi ikke er for gode ved vores kæledyr.

 

 

 

 

Insulinresistent og livsstilssygdomme

Jeg har i mine knap 30 leveår aldrig set så mange opslag om heste og ponyer med foderbetingede livsstilssygdomme. Cushings/PPID, EMS og den klassiske forfangenhed. Men mest de to første, der også er blandt de nyere sygdomsbegreber over hverdagsmunde.

 

Livsstilssygdomme hos heste er menneskeskabte. Hestene er programmeret til at søge føde næsten hele døgnet. Det føde de ifølge naturen søger, er grønt (græs, blade, skud, ukrudt osv.). Når de søger, så går de mange(!) km dagligt.

 

….Den moderne hest går ikke ret mange kilometer.
Græsset på græsfoldene i det moderne hestehold er ofte rigtig næringsrigt. Og så har vi vinterfodringen…

Hvor mange får lavet en præcis foderplan til deres heste, og især ponyer? En samlet oversigt over alt det hesten får, inklusiv snacks? Med grovfoderanalyse, så man ved hvor meget sukker og FE der er i grovfoderet?

 

 

 

Snacks

Okay, jeg indrømmer det, jeg elsker selv snacks.For mit eget vedkommende elsker jeg at snacke om aftenen, hvor især chokolade, slik og is er favoritterne.

Jeg elsker også at forkæle min hest, dog giver jeg oftest kun snacks ifbm. træning. (At hesten står bundet et sted uden de andre heste, og opfører sig pæn

t kan også være træning. Snacktiiiime!)

 

Jo større og slankere hesten er, jo mere har den behov for at æde (generelt), og jo bedre kan den tåle snacks.

Jeg tænker at din hest får grovfoder og krybbefoder, og du har helt sikkert en foderplan lavet til den. Men indgår godbid-bolcher, æbler, sukkerknadler, gulerødder, mash, opblødte fiber/roe/hø-piller og andre snacks i din foderplan? Det kan jeg ihvertfald anbefale. Ellers kan du risikere, at din hest eller pony på sigt bliver for tyk.

(Lidt på samme måde, som at din hest kan blive enden tykkere eller pludselig tabe sig, hvis du ikke har fået analyseret dit grovfoder.)

 

Man må gerne give sin hest godbidder. Hvis man har en hest der er meget nøjsom, skal man bare tænke over hvad og hvor meget man giver den.

 

 

Huldskalaen

Når vi laver foderplaner til hestene, så har vi brug for at vide hvilken huld de er. Det kan være svært at vurdere “gennem skærmen”, men vi beder som minimum om et billede og helst en lille video af hesten, hvis vi ikke kan møde den live.

 

Det er vigtigt at kunne vurdere hvilken huld hesten er i, fordi foderplanen skal passe til hesten. det vil sige, at hvis hesten er lidt tyk skal foderplanen reduceres lidt i energi. Er hesten lidt tynd, skal foderplanen omvendt indeholde mere energi end normalt.

 

Huldskalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er meget tynd (kaketisk) og 9 er meget tyk (ekstrem fed). Middel huld er 5, og her skal man kunne mærke de to bagerste ribben.

Skalaen er oprindeligt udviklet af Dr. Don Henneke (Texas A & M University) i 1984.
Huldkarakteren fra skalaen gives efter, hvor stor mængde fedt man kan mærke hesten har på bestemte områder.

 

Se mere i videoen her:

 

 

 

Forsidebilledet er fra Dyrenes Beskyttelse. Google evt. “Huldvurdering af hest, dyrenes beskyttelse”.