Når vi avler og ejer heste, ønsker vi at de skal holde i mange år. Vi ønsker os en sund og holdbar hest, og så nytter det ikke noget vi lader dem vok

se op på wrap fra naboen og en vitaminbalje til rådighed. Målet med de unge er at lave glade og stærke hest, der kommer til at være velfungere i sit voksne liv i den – eller de – discipliner, hesten kommer til at arbejde i.

Der findes flere fodringsrelaterede risikofaktorer for udvikling af vækstproblemer hos heste og ponyer. For at undgå disse, er det særligt vigtigt at få afbalanceret protein og mineraler i foderplanen. Derudover er manglende motion en kæmpe risikofaktor for udvikling af vækstproblemer, herunder osteochondrose (OCD).

 

Protein – hvorfor er det vigtigt?

Protein er sammensat af aminosyrer, og er kroppens byggesten. Protein bruges i alle væv og celler, herunder opbygning og reparation af knogler og muskler (vækst) samt immunforsvaret (antistoffer).

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig korrekt proteintilførsel til heste i vækst er. Der er forsket en hel del på området og lavet mange forsøg med føl/plage/ungheste (heste i vækst) og protein. Dette er grunden til vi ved så meget om emnet som vi gør, og kan lave en korrekt vejledning om management og fodring.

Et af forsøgene fra forskningens verden påviste følgende:

Tilføres heste i vækst mere protein end deres beregnede behov, har det ingen eller minimal effekt på knogleudviklingen. Men giver man derimod for lidt protein, ser man en reduktion i kropsvægt og højde, og ikke mindst knogleomkredsen. Brusken påvirkes også af fodring med for lidt protein, da man har kunnet påvise at brusk i led reduceres i tykkelse ved for lidt proteintilførsel.

Andre studier har påvist, at for lidt tildeling af protein ikke gav det store udslag i længden af knogler, men at knogletykkelsen blev reduceret kraftigt.

Konsekvenserne ved for lidt proteintildeling til de unge står ikke til diskussion: Knoglerne vokser langsommere, bliver tyndere og knoglestrukturen bliver mindre robust. Dertil produceres der mindre brusk i leddene imellem knoglerne.

Dette er faktorer der uden tvivl vil påvirke hestens fremtidige holdbarhed. Man ved at  korrekt proteinindhold og korrekt vitamin- og mineralindhold er ingredienser i opskriften på at undgå lidelser som OCD. Dernæst er motion for de helt unge heste alfa og omega. Det et er bevægelsen der skaber mineraliseringen af knoglerne via ledvæsken, og gør knoglerne stærke. Forudsat at der er korrekt mængde mineraler til stede, og protein til at bygge knoglerne op med.

 

Er for meget protein farligt?

Der findes stadig folk i hestebranchen der fortæller, at man skal passe på med for meget protein til de unge, netop fordi det kan give OCD (ledmus). Dette er ikke korrekt, og bør noteres som en gammel skrøne.

Der er forsket på området, og man ved derfor at der er lav sandsynlighed for at øge risikoen for OCD ved proteinoverskud. Til gengæld øger man risikoen en hel del, ved tildeling af foder med for meget energi/kalorier. Især hvis energien kommer fra stivelse.

Den gammeldags foderplan med en skovlfuld valset byg et par gange dagligt, drysset med vitaminpiller og så ellers wrap, holder ikke vand ift. hvad vi ved i dag. Kort sagt skal man ikke være nervøs for at overdosere med protein ift. OCD. I stedet bør man være påpasselig med at overstive behovet for stivelse, samt det samlede kaloriebehov.

 

Protein og aminosyrer i foderet

Protein med en høj biologisk værdi – eller sagt på en anden måde – protein af høj kvalitet, er protein med et højt indhold af essentielle aminosyrer.

Der bør være stor fokus på indholdet af essentielle aminosyrer når der udarbejdes foderplaner. Det forholder sig nemlig sådan, at heste er afhængige af at få tildelt essentielle aminosyrer via foderet, fordi de ikke selv er i stand til at danne dem. Det er derfor de benævnes essentielle.

Nå vi taler om aminosyrer er det desuden meget vigtigt at pointere, at optagelsen af aminosyrer er afhængige af hinanden. Det skal forstås på den måde, at visse aminosyrer har en begrænsende faktor overfor resten.

Den først begrænsende aminosyrer hedder lysin. Er der ikke nok indhold af lysin, kan de resterende aminosyrer ikke optages uanset hvor høj en mængde der er af dem. Se evt. illustrationen til højre her, med vandet der løber ud af tønden fordi der ikke er nok lysin. Lysin er desuden en essentiel aminosyre, hvorfor man kan tænke sig til konsekvenserne af for lidt lysin i foderplanen hos heste i vækst.

Jo højere biologisk værdi proteinindholdet i foderet har, jo mere lysin vil det indeholde.

Den næst begrænsende aminosyre er methionin. Hvis der er nok lysin i foderet, men dernæst ikke er methionin nok, vil der igen opstå et problem med optagelsen af de resterende aminosyrer.

Det er underordnet hvor høj mængde hesten får tilført af ikke-begrænsende aminosyrer: Hvis hesten ikke får nok lysin og herefter methionin etc, kan de andre aminosyrer ikke optages.

 

Proteinbehov

Men hvor meget protein skal de så have? Dette afhænger af mange ting, og derfor bør man alliere sig med en faguddannet foderkonsulent, og få lagt en foderplan til sine ungdyr. Hvor meget protein der bør være i krybbefoderet, afhænger 100% af hvor meget protein der er i grovfoderet.

Men man bør starte med avlshoppen, hvorfor det også er relevant som køber af unghest at spørge ind til, hvad hoppen har fået at æde under sin drægtighed og

laktationsperiode. Proteinbehov øges op mod 40% de sidste 3 måneder af hoppens drægtighed, årsagen er fostervækst og forberedelse af råmælk.

 

Efter foling øges proteinbehovet til det dobbelte af normalt pga. mælkeydelse.

Lysinbehovet er højt hos det helt unge føl, hvorefter det gradvist falder fra ca. 11 til ca. 5 gram per foderenhed (FEh)

dagligt. Dette hænger sammen med hestens vækst, der er størst i de første leveår, hvorfor proteinbehovet også er størst her. Og derfor giver det igen rigtig god mening at hoppens proteinbehov er så højt, i perioden der skal prodcueres mælk til det diende føl.

Helt unge heste er bedre til at udnytte råprotein end udvoksede heste, men til gengæld er deres daglige foderindtag mindre (sm

å munde, maver, etc.). Det sætter krav til et højt og kvalitetsrigt proteinindhold i det foder de får.

 

 

Mineraltildeling og mineralbalance

Vitaminer og mineraler er vigtige for alle heste, men jo yngre des vigtigere. Korrekt mineraltildeling har ligeså meget at sige ift. knoglevækst som proteintilførsel. Ligesom ved protein, starter det øgede behov for især calcium og fosfor under hoppens drægtighed. De sidste 3 måneder af hoppens drægtighedsperiode øges

behovet med op mod 60%, og efter foling øges det yderligere igen. Som ved proteinbehovet hænger det sammen med føllets vækst, der er særlig stor de sidste 3 måneder af drægtigheden. Igen må man som køber af unge heste gerne spørge ind til hvad avlerne har fodret hoppen med. Det er ganske relevant om føllet har fået et korrekt afsæt i livet fodringsmæssigt, eller ej.

På døgngræs er heste ofte dækket fint ind med vitaminer, eftersom det grønne saftige græs er vitaminrigt. Men det er oftest noget helt andet, hvad angår mineralindholdet.

Dansk jord er ikke kendt for at være mineralholdigt, og det kræver bearbejdning af markerne at få mineralerne i jorden. Har man marker der ikke er omlagt for nyligt, kan man næsten være sikker på at hestene skal have mineraltilskud ved siden af. Især hvis der er tale om heste med ekstra behov, såsom hopper i sen drægtighed eller ungdyr.

Organisk bundne mineraler er i øvrigt mineraler der findes i de planter som hesten æder.

I forhold til mineraltildeling, er der ingen evidens for at mineraler og vitaminer virker ud over hestens behov. Er hesten dækket ind med vitaminer og mineraler i sin foderplan, vil den ikke få glæde af yderligere tildeling. Til gengæld har det store konsekvenser, hvis hesten ikke tildeles nok vitaminer og mineraler.

 

Calcium og fosfor forhold

Calcium (Ca) og fosfor (P) er to utroligt vigtige mineraler, ikke mindst for korrekt opbygning af skelettet. Vævet inde i alle knogler har funktion som opmagasineringsplads for disse mineraler.

Der sker en konstant optagelse og frigivelse af både calcium og fosfor til led (ledvæske), nerver (nerveimpuls), muskler (muskelkontraktioner) med mere. Dette er også en af grundene til at motion er særdeles vigtig for de unge dyr, for at få et stærkt skelet og undgå lidelser som OCD.

Når hesten bevæger sig, har ledbrusken imellem knoglerne funktion som en ”svamp”, der hjælper med at mineralisere knoglerne. Denne mineralisering er nødvendig for korrekt knoglevækst, og det er derfor også vigtigt at mineralerne er til stede.

Forholdet mellem Ca og P skal afstemmes for at sikre optimal opbygning af knogler og knoglevæv. Der skal altid være mere calcium end fosfor, og Ca niveauet i blodet skal holdes konstant. Anbefalet Ca:P forhold er 1,2 – 2 for at sikre optimal skeletopbygning og undgå muskel- og nerveskader.

Der er fosfor i korn, hvorfor calcium/fosfor forholdet let bliver skævt ved fodring med store andele korn. (Som det ses i skemaet til højre, har byg en dårlige Ca/P balance end havre.) Til gengæld er der et højt indhold af calcium i lucerne (og kløvergræs samt roesnitter/piller). Men oftest er mængden af lucerne man giver lille, og kan ikke udbedre balancen alene.

Lavt fosfor indhold i foderet kan give hesten nedsat appetit, men også tendens til at æde jord og bide i træværk.

Fodres der udelukkende med grovfoder og mineraler, bør man være særlig opmærksom på om Ca/P forholdet er skævt. Det er nødvendigt med en analyse på grovfoderet, for at kunne afgøre mineralindholdet. Mineralindholdet i grovfoderet afhænger af mineralindholdet i jorden hvor afgrøden er høstet.

 

Zink og kobber forhold

Kobber er et mineral der er essentiel for mange enzymer i hesten. Enzymernes funktion er vigtig hestens metabolisme, opretholdelse af væv i hele kroppen, samt detoxing. Kobbermangel kan give nogle af de samme symptomer som jernmangel, og kan påvirke udviklingen af ortopædiske sygdomme såsom førnævnte OCD.

Zink bruges ligeledes af mange enzymer, og zinkmangel kan give konsekvenser som dårligt skelet og ringe immunforsvar. Derfor kan zinkmangel eksempelvis forårsage hudproblemer, og kan også sættes i relation til ortopædiske sygdomme.

Det er derfor særligt vigtigt at unge heste får tildelt disse mineraler, men i et helt bestemt forhold, præcis som calcium og fosfor. Mineralerne påvirker hinanden, og indeholder foderplanen en forkert mineralbalance, kan det have konsekvenser.

Er der for meget zink i foderokanen, kan det forstyrre optagelsen af kobber, og symptomer som ved kobbermangel vil opstå. Derfor bør man altid være påpasselig med at give heste zink-kure, medmindre zinkmangel er påvist.

Forholdet mellem zink og kobber bør ligge mellem 3:1 og 5:1. Det vil sige 3 til 5 gange så meget zink som kobber, hverken mere eller mindre.

 

 

Konklusion

Konklusionen er, at indholdet i foderplanen er særlig vigtig hos heste i vækst. Mængden af protein skal være passende høj, og jo højere biologisk værdi des bedre aminosyresammesætning. Essentielle og begrænsende aminosyrer er vigtige, og overdosering af protein giver ikke vækstforstyrrelser (men er stadig ikke anbefalesesværdigt).

Vitaminer og mineraler er vigtige, og især calcium, fosfor, zink og kobber samt forholdene mellem disse, er særdeles vigtige.

Det er hos den unge hest at skelet, væv og krop opbygges. Det er vores ansvar at sørge for at foderplanen hos føl og plage indeholder det de har brug for, for at sikre en sund og holdbar hest til fremtiden.

Men kan man så slet ikke lade føl og plage gå på grovfoder og vitaminer alene? 

Hvis man får analyseret sit hø/wrap, og har en rimelig ensartet unghesteflok gående, kan man – hvis wrappens analytisk indhold er derefter – godt få en god foderplan  med et supplement af vitamin og mineraltilskud der er valgt herefter. Der er stor forskel på vitamin- og mineraltilskud på markedet så det er vigtigt at man får kigget nøje på indholdet, og sat det sammen med wrappens indhold. Er wrappen desuden ikke høj nok på kalorier og protein, vil man få svært ved at undgå at skulle fodre ved siden af. Afhængig af om man har ponyracer eller hesteracer, og hvor gamle disse er, kan man også blive udfordret på proteinindholdet i wrappen.

 

Jeg håber ovenstående var en smule brugbart. Spørgsmål er som altid velkomne.

//Karina Nymark, Jordbrugsteknolog Hest i special

 

 

 

 

 

 

 

Kilder:

Glade, M.J. and Belling, T.H., Jr (1986) Growth plate cartilage metabolism, morphology and biochemical composition in over- and underfed horses

Savage, C.J., McCarthy, R.N. and Jeffcott, L.B. (1993) Effect of dietary energy and protein on induction of dyschondroplasia in foals

Schryver, H.F., Oftedal, O.T., Williams, J., Soderholm, L.V. and Hintz, H.F. (1986) Lactation in the horse: The mineral composition of mare milk.

Schryver, H.F., Meakim, D.W., Lowe, J.E., Williams, J., Soderholm, L.V. and Hintz, H.F. (1987) Growth and calcium metabolism in horses fed varying levels of protein.

Thompson, K.N., Jackson, S.G. and Rooney, J.R. (1988a) The effect of above average weight gains on the incidence of radiographic bone aberrations and epiphysitis in growing horses.

Thompson, K.N., Jackson, S.G. and Baker, J.P. (1988b) The influence of high planes of nutrition on skeletal growth and development of weanling horses

D. Frape, Equine Nutrition and Feeding

Fodring af Heste (Landbrugsforlaget)